Få mere ud af havemøblerne – også de slidte
Det er netop gamle, slidte havemøbler, som dem på billedet herunder, der kan blive rigtig flotte, farverige og måske bedre end som nye.

Herunder får du nogle gode råd til, hvordan møblerne bliver flotte igen. Der er brugt udendørsmaling til vinduer og døre – du skal ikke bruge almindelig vægmaling, da det får en for blød malingsfilm og ikke er lige så slidstærk.
Vask med grundrens, og skrab maling af
Først blev havemøblerne vasket grundigt af med grundrens. Herefter skal al løs maling skrabes af. Her kan du fx bruge en stålspartel. Hvis stolene er meget tørre, kan du pletgrunde de steder, hvor der kommer bart træværk til syne.

Så skal stolene have nogle flotte farver. Det giver en ekstra effekt at male bare en enkel eller to lameller i en anden farve end resten af stolen.


Malingen er vandbaseret, så du kan fint stå inde og male, selvom det regner. Det sorte stål fik også et lag maling, så det ser ud som nyt igen, og sådan her ser det færdige resultat ud:

