Sådan rengør du havemøblerne inden de skal ind

Dine havemøbler holder sig længere og flottere, hvis du passer godt på dem - også over vinteren. Her får du vores guide til at rengøre havemøblerne, så de kommer til at fremstå pæne, rene og klar, når de igen skal tages i brug til sommer. 

Temperaturen er ofte høj i september, og derfor plejer havemøblerne stadig at stå ude i årets første efterårsmåned. Men inden længe skal havemøblerme rengøres, pakkes ned og stilles i vinterhi. Og det er ikke helt ligegyldigt, hvordan du rengør og vedligeholder dem. Eller om du gør det.

Der er nemlig ingen tvivl om, at havemøblerne holder sig længere og flottere, hvis du passer godt på dem. Derfor får du her vores guide til at rengøre dine havemøbler, så de kommer til at fremstå pæne, rene og klar, når de igen skal tages i brug til sommer.

Sådan rengør du havemøbler – i træ, plastik og aluminium

Plastik-, laminat- og alu-havemøbler

Havemøbler af disse materialer er meget lette at rengøre. Anvend en opløsning af universalrengøringsmiddel med desinficerende effekt og en blød børste, som ikke ridser. Rengøringsmidler med desinficerende effekt vil fjerne og forhindre eventuelle svampeangreb og mug.

Træ-havemøbler

Havemøbler af træ kræver en del vedligehold og rengøring og skal rengøres jævnligt, da materialet ellers vil tage skade af kombinationen af snavs, vind og vejr. Rengør møblerne i en opløsning af universalrengøringsmiddel med desinficerende effekt med en blød børste. Det sker tit at træhavemøbler bliver mørke i farven, hvilket typisk er et tegn på svampeangreb og mug. Her kan du med fordel anvende et rengøringsmiddel med desinficerende effekt

Tip

Husk at følge produktanvisningen nøje og vær især opmærksom på virketiden. Øvrig vedligehold – slib og brug maling, olie m.m. efter behov.

Teaktræs-havemøbler

Netop denne trætype adskiller sig fra de øvrige, fordi den stort set er vedligeholdelsesfri. Træsorten indeholder store mængder af naturlige olier, og den kan derfor holde sig flot længe uden at tage samme synlige skade af vind og vejr, som øvrige trætyper typisk gør.

Men den bliver beskidt fuldstændig på lige fod med alle andre havemøbler. Rengør med en opløsning af universalrengøringsmiddel med desinficerende effekt. Hvis farven på dette type havemøbel bliver lidt mat og grålig i farven, kan man med fordel give det en gang ekstra olie.

3 gode tips til rengøringen af havemøblerne

1. Anvend en blød børste, som ikke ridser til rengøringen.

2. Skyl altid rester af sæbevand af dine havemøbler efter endt rengøring.

3. Aftør altid rengjorte havemøbler med en tør og ren klud.

Mest læste artikler