Nye robotplæneklippere får banebrydende teknologi

Nu kan man inddele sin plæne i zoner, så robotten klipper mere eller mindre i udvalgte områder.

robotplæneklipper styres med mobilen

Robotplæneklippere bliver nu endnu smartere. En helt ny teknologi gør det nemlig muligt at opdele din plæne i flere klippeområder. På den måde kan du justere klipningen for hvert område.

Fx kan du sætte robotten til at klippe oftere, hvor solen skinner, og mindre i skyggeområder. Du kan også helt afskære et område af din plæne fra klipning, hvis du har sået nyt græs, eller du vil gro en vild have til glæde for insekt- og plantelivet.

Det hele styrer du via en app, hvor du kan se et virtuelt kort over din plæne.

Teknologien er indtil videre kun tilgængelig for udvalgte robotplæneklippere fra Husqvarna og Gardena.

Disse robotter har teknologien:

Automower fra Husqvarna

Med Automower kan du indstille forskellige klippetider og -længder for hver zone. På den måde kan du lade græs og vilde blomster vokse i udvalgte områder, og du kan justere indstillingerne i skyggefulde områder af græsplænen, der skal klippes sjældnere.

SILENO fra GARDENA

Med Sileno kan du også helt udelukke et område fra klipning, hvis du har sået nyt græs eller ønsker at bruge noget af plænen til vild have.

Mest læste artikler