Pas på! Robotplæneklipper tilbagekaldt af sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen har tilbagekaldt en robotplæneklipper solgt i Danmark, da den er til fare for både børn og voksne!

Twitter Print

Når du køber en robotplæneklipper skal du være opmærksom på, om den lever op til de krav som sikkerhedsstyrelsen stiller. Det gør langt de fleste af de plæneklippere der sælges på det danske marked heldigvis, men enkelte gange slipper nogle igennem nåleøjet.

Det er tilfældet med en robotplæneklipper af mærket Ambrogio L15, med modelnavnet: 9015DE0. Har du denne skal du straks indstille brugen af den og kontakte forhandleren.

Robotplæneklipperen er farlig da der er risiko for at børn kan få hænder eller fødder ind under plæneklipperen og blive ramt af kniven. Voksne har desuden risiko for at komme i kontakt med klingen via deres fingre, lyder meldingen fra sikkerhedsstyrelsen.

På grund af faren for beskadigelse af lemmer, har sikkerhedsstyrelsen valgt at tilbagekalde robotplæneklipperen.

Er du nervøs for, om din robotplæneklipper kan komme til at skade dyr i din have, eksempelvis pindsvin, kan du læse vores guide til at undgå at skade havens dyr

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen.dk

Twitter Print

Mest læste artikler