Tre tips til dig der vil købe en brugt plæneklipper

Der er adskillige plæneklippere til salg på dba.dk. Her får du tips til tre ting, du skal forholde dig til, når du køber en brugt plæneklipper.

Twitter Print

Der er mange brugte havemaskiner i omløb, men uanset om du skal købe nyt eller brugt kan betale sig, at se sig godt for, før du investerer i udstyr.

Herunder får du tre gode tip, til hvad du skal holde øje med, når du køber en plæneklipper.

Læs mere: Sådan får du helt grønt græs på plænen

1. Vælg mellem håndskub eller selvkørende: Hvis du gerne vil helt ned i gear og samtidigt have motion, kan du med fordel vælge en håndskubber model. Dog skal du være opmærksom på, at græsset ikke må være for langt, når du slår det.

2. Er du til de selvkørende, kan du vælge mellem benzin, el og batteri: Benzindrevne plæneklippere er perfekte til alle størrelse haver, dog med mere forurening grundet benzinen. Eldrevne plæneklippere egner sig derimod til mindre haver, men sørg endelig for at have styr på din ledning. Med batteridrevne plæneklippere slipper du for ledningen og har ca. en times slåning per ladning.

Læs mere: Pas på! Din ukrudtsbrænder er farlig

3. Vælg mellem forskellige opsamlingsmetoder: Opsamlingsposer er rigtig gode til plæner, hvor der bliver slået græs ofte, så posen ikke fyldes for hurtigt af store mængder græs. Til gengæld er plæneklippere med bagudkast/sideudkast gode til græs med mere højde – eller græs der ikke bliver slået så ofte. Her skal du dog huske riven bagefter. Med bioklip bliver græsset klippet i meget små stykker og falder ned imellem stråene og bliver til gødning. Ulempen ved denne metoder er, at græsset skal slås ofte, så der ikke er for meget afklip, da det ellers ikke vil fungere.

Se mere om, hvordan du vælger den rette græsslåmaskine her

Kilde: DBA Guide

Twitter Print

Mest læste artikler