5 råd: Sådan hjælper du din have igennem tørken

Vi hjælper dig igennem den tørre sommerperiode med disse 5 råd, der vil sikre din haves overlevelse.

Twitter Print

Tørke har ramt de danske haver

Din græsplæne er bleg og tør som hø, dine frugttræer har tabt alt for mange frugter alt for tidligt, og bladene på dine buske er udtørret.

Ja, den tørre sommerperiode er hård for din have. Derfor har vi samlet 5 råd gode, der hjælper din have igennem tørken.

Her finder du den rette solafskærming til dit behov.

1. Lad intet vand gå til spilde

Bor du i et område, som har vandingsforbud, bør du tage forbuddet alvorligt. Sørg derfor for at samle det vand, du bruger i køkkenet og andre steder i huset, som kan bruges i haven.

Du behøver for eksempel ikke lade det vand, du bruger til at skylle grøntsager, løbe direkte ud i afløbet. Placer derfor en balje i vasken, og brug vandet til at vande dine planter i haven.

Er du en af de heldige hus- og haveejere, som har en regnvandsbeholder, så er det tid til at tage vandet i brug nu.

2. Vand din have morgen eller aften

Undgå at vandet fordamper, så snart du har vandet dine planter i haven, ved at vande om morgenen eller om aftenen.  

I en tørkeperiode skal du huske på, at din græsplæne bør have sidsteprioritet, hvad angår vanding. Den skal nok blive grøn og frodig at se på, når regnen vender tilbage. Vand i stedet de planter, som virkelig trænger.

Få grønt græs på plænen med disse simple tips.

3. Udnyt skyggen

Fjern krukker og andre transportable, tørstige planter fra direkte sollys og placer dem i skyggen. Du kan også skabe din egen skygge for planter, som ikke kan flyttes ved eksempelvis at sætte en parasol op eller at være kreativ med et gammelt lagen.

Derudover kan du nedsætte fordambningen ved at sætte skyggenet eller fiberdug over dine sarte planter.

4. Prioriter at få vandet de nyeste planter, buske og træer

Prioriter at få vandet de nyeste planter i din have, herunder også træer og buske, som er blevet plantet inden for de seneste tre år. Grunden til at disse behøver mere vand er, at deres rødder ikke ligger lige så dybt som andre gamle planter, buske og træer, hvor jorden er fugtigere.

Inden du vander kan du stikke en finger i jorden for at mærke, hvor fugtig jorden er. Hvis jorden er tør 2 cm nede, bør du vande. Vand med 1-2 kander per nyplantet busk og træ 2 gange om ugen.  

Er du i tvivl om, hvornår hækken skal klippes?

5. Giv dyrene i haven en hjælpende hånd

Dyrene i haven er ligeledes en del af din have, og de har det ligeledes hårdt i varmen. Giv dyrene en hjælpende hånd ved at stille en skål med vand i buskadset til pindsvin og lignende smådyr.

Du kan også fylde et fuglebad i skyggen, så fuglene i din have kan køle sig ned.

 

Kilde: Bolius

Twitter Print

Mest læste artikler