6 smarte måder at bruge babypudder i haven

Babypudder kan lette arbejdet i haven. Her er 6 fikse måder at bruge babypudder udendørs. Det er alt fra at skræmme skadedyr væk og til at hjælpe dine små planter på vej.

Babypudder i haven

Babypudder er noget af et vidundermiddel i hjemmet. Vi har tidligere skrevet om 10 ting, du kan bruge babypudder til i hjemmet.

Babypudder kan dog også bruges i haven til mange forskellige ting. Sørg dog altid for at undgå at komme til at indånde babypudder, da det kan være forbundet med forskellige skadesvirkninger.

Her er 6 ting forbundet med haven, som du kan bruge babypudder til. 

1. Skræm myrer væk med babypudder.

Babypudder er harmløst sammenlignet med de mange forskellige former for giftpudder, der findes på markedet. Myrer bryder sig tilfældigvis ikke om babypudder, og de vil holde sig væk fra det, hvis du strøer det omkring huset eller andre steder, hvor du ikke vil have, de skal komme. 

2. Få handskerne lettere af med babypudder

Det kan være en kamp at få havehandskerne af efter en dag i haven. Det ender tit med, at handskerne går i stykker, når man forsøger at krænge dem af fugtige hænder. Det vil sandsynligvis ikke ske, hvis du har sørget for at hælde lidt talkum ned i handsken, inden du tog dem på.

3. Beskyt rødder

Beskyt rødder på mindre blomstrer og planter mod råd ved at rulle dem forsigtigt i babypudder inden plantning.  

4. Undgå vabler

Undgå vabler på hænderne ved at sprinkle lidt babypudder henover værktøjet, inden du skal bruge det. Babypudderet vil også sikre, at du ikke pludselig mister grebet om værktøjet, mens du bruger det. 

5. Hold dine sko og støvler friske

Begynder dine sko at blive klamme og ildelugtende, så kan lidt babypudder i fodtøjet bidrage til at samle noget af fugten op og gøre dine sko friskere. 

6. Fjern dårlig lugt fra hundes pels

Sidder der en dårlig lugt tilbage i hundens pels, efter den har været med ude i haven, så kan babypudder også vise sig at være løsningen. Babypudder fungerer både som et middel til at fjerne fugt, men også som en forholdsregel mod ildelugt. Hæld lidt pudder ud over hundens pels og gnub det ind i pelsen (undgå dog, at det kommer på hundens hoved). Det trick virker ikke for alle hunde, men for mange nok.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler