Hold bedene lugefri hele sommeren med en effektiv bedafgrænsning

Græs breder sig dybt ind i blomsterbedene, hvis ikke du holder en effektiv bedafgæsning. Kant til bedene er sagen, hvis du ikke vil luge græs væk hele sommeren. Du kan lave kanten til bedet af forskelligt materiale; plastik, træ, natursten, beton, palisader eller planter. På den måde kan du undgå, at græsset overtager bedet. 

De store blomsterbede i haven, kan hurtigt give din have en flot udstråling, du stolt kan vise frem til din familie og venner ved sammenkomsterne.

Men skal dit blomsterbed ikke invaderes af græs og ukrudt er det vigtigt du laver en kant til bedet, og på den måde holde en god bedafgræsning. Opsætter du nemlig ikke bedafgrænsningen, kan dit bed hurtigt komme til at ligne en rodebunke i haven, og gøre mere skade end gavn, på din haves udstråling.

Græsset kan overtage bedet, hvis du ikke opsætter bedafgrænsning

Et nyanlagt bed ser flot ud med sin mørke jord mellem alle planterne og blomsterne. Men det pæne syn skal græsset i din have nok få lavet om på. Hvis du ikke konstant fjerner de små nye græstotter, der invaderer bedet, vil græsset til sidst få overtaget. Netop derfor kan det være en god idé en gang for alle at adskille bed og græs med en effektiv bedafgrænsning og kant til bedet.

Læs også: Græsslåning på den rigtige måde og de rette tidspunkter

Svær græsslåning ved bedafgrænsning

Der er flere muligheder, når det gælder kant til bedet. Du kan selv lægge en kant af store natursten, som stikker halvt op af jorden. Det er pænt, og bedafgrænsningen vil holde græsset relativt godt væk fra bedet. Dog skal du – efter du har slået græsplænen – klippe efter i alle mellemrummene mellem de irregulære sten.

Kant i bedet der flugter overfladen

Mere praktisk er en kant, der flugter med jordoverfladen – ikke mindst, hvis bedet ligger midt i græsplænen – så du kan slå græsset helt ind til bedafgrænsningen med plæneklipperen. Til en sådan kant er for eksempel chaussésten eller herregårdsten yderst velegnede, lagt i grus eller sand eller støbt fast i en udgravet rende.

Støb en kant til bedet, der passer til bedafgrænsningen

En anden mulighed er at få støbt kanter til bedet i beton langs bedafgrænsningerne. Det har den fordel, du kan få lige så mange bugter og snoninger, som du lyster, og dermed kan du skabe nogle spændende og anderledes bede. Bedafgrænsningens udformning kan også varieres – kanten kan blandt andet støbes, så den skråner ud mod græsset, så plæneklipperen delvist kan køre på den.

Palisader med højdeforskel til bedafgrænsning

Du kan også lave en kant til bedet af palisader – kraftige runde stokke, der placeres tæt ved siden af hinanden. Brug stokke på 50 cm, og grav dem halv ned i jorden, for at opnå en bedafgrænsning af træ. Du kan også variere med palisader i forskellige længder, så bedene kommer til at bølge i højden.

Skjul kanten i bedet med bedafgrænsning af plastik

En mindre iøjnefaldende mulighed er bedafgrænsning af plastik i farven grøn, der matcher græsset, og som monteres dels under jorden, dels over. Ønsker du en fuldstændig usynlig bedafgrænsning, bør valget af kant til bedet falde på nogle af de bånd, som kan graves ned i en rende mellem græsplænen og bedet.

Fiberdug ved bedafgrænsning dræber ukrudt

Er du i færd med at anlægge et nyt bed, kan det være en god idé at supplere bedafgrænsningen med en fiberdug, som kan lægges ud over den nøgne jord i bedet. Græs, der ikke får lys, dør, og en sådan fiberdug kan effektivt lukke lyset ude, så hverken græsset eller ukrudtet får mulighed for at overleve.

Plant i dugen

Når du skal plante, klipper du et kryds i dugen og graver planten i jorden. Duges dækkes med for eksempel flis eller småsten og kan eventuelt fastgøres til kanten i bedet, du har valgt at bedafgrænse bedet med.

Bedafgrænsning med planter

Planter langs kanten i bedet kan også hjælpe til med bedafgrænsningen. Stauder som høstanemone, hestemønte og røllike er grimrende i den forbindelse. Også storkenæb – især de sorter, der har en kraftig vækst som for eksempel Jolly Bee – er et godt valg, som supplering til bedafgrænsningen. I det hele taget er frosige planter med en tæt vækst forneden, der giver skygge, udmærkede ”græsskræmmere”. En kant til bedet af lavt voksende hostaer kan ligeledes holde græsset på afstand.

Mest læste artikler