denne artikel er sponsoreret

Forårsklargøring af haven

Solen titter frem. Det bliver varmere. Græsplænen begynder at vokse. Ukrudtet springer op af jorden, og staudebede, køkkenhaver og krukker skal have en ordentlig omgang, inden det for alvor bliver sommer.

Ak ja – det er blevet forår, og der er meget, som skal gøres. Heldigvis er vi mange, som slet ikke har noget imod lidt gratis motion, når den motion hedder havearbejde i solskinsvejr. Så på med havehandskerne, find solhatten frem, og læs med når vi hos Champost deler ud af nogle af vores tips til forårsklargøring af haven. I dag handler det om klargøring af græsplæne og krukker.

Twitter Print

Gør græsset grønnere på din side af stakittet 

Det er blevet tid til at finde plæneklipperen frem fra skuret, da man nu kan begynde at slå græsplænen ca. én gang om ugen. Indtil græsset er kommet i god vækst, bør du dog ikke klippe græsset længere ned end til ca. 4 cm. 

Hvis du vil sikre optimale betingelser for din græsplæne, og undgå mos og andet ukrudt, er det en god ide at give græsset noget gødning og evt. en omgang kalk. Det er med til at give en sund plæne, og en sund og stærk plæne er mere modstandsdygtig overfor netop mos og ukrudt. 

Der er flere tilgange, når det kommer til at pleje sin græsplæne – måske er det en ide at vælge den, som både er god for plænen og godt for klimaet? 

Det første du skal gøre, er at droppe kunstgødningen. Man kan nemt komme til at overgøde, og den kunstige gødning er ikke ligefrem det miljøbevidste valg. Det er på alle måder en fordel at vælge at gøde med organisk gødning baseret på komposteret hestemøg, for udover at sikre en sund plæne, hvor der ikke er plads til mos og ukrudt, så har organisk gødning også den fordel, at det er med til at forbedre jordens mikroliv i form af svampe, bakterier og smådyr. 

Champost Plænedress er en blanding af en lækker harpet muld, finkornet sand og Champost Jordforbedring (komposteret og pasteuriseret hestemøg), der fungerer som en langtidsvirkende organisk gødning. Den er meget findelt og let at fordele over hele græsplænen og så falder den nemt ned mellem græsstråene og udbedrer små huller, så plænen bliver jævn og flot. Når mulden er spredt, blandes den med det øverste vækstlag og fremmer græssets vækstbetingelser. Plænen optager langsomt den naturlige og organiske gødning.

                            

Det kræver en lille smule arbejde at få den flotteste og sundeste græsplæne på vejen, men ved at følge disse råd, er græsset altså snart grønnest på din side af stakittet.

Spred god stemning med de flotteste havekrukker

Det danske klima kan være hård kost for de krukker, vi har udenfor hele året rundt. Det er derfor en god ide at vælge hårdbrændte krukker, da ubrændte krukker skaller af, når frosten trænger ind i lagene og løsner dem. Men nu er det (forhåbentlig) slut med frost, og gamle og nye krukker skal atter være klar til at sprede god stemning i haven, på terrassen eller på altanen. Så hvis de trænger, er det nu, at krukkerne skal tømmes og vaskes. Du kan evt. rengøre dem med universalrengøring, hvis de er så beskidte, at vand ikke slår til.

Med de værste frostgrader og rengøring bag os kan vi nu fokusere på det vigtigste: Hvad vi putter ned i krukkerne.

Planter i krukker skal hverken have for meget eller for lidt vand. Det er derfor en god ide at have et dræn i bunden af krukken, hvor vandet kan løbe hen, så planten ikke drukner. Samtidig er det altid rart at have et vandreservoir, så planten har noget vand i tørre perioder. Hvis du putter Champost Vækst-ler ned i bunden af krukken, kan krukken faktisk stort set passe sig selv. 

Vækst-ler er et produkt baseret på Moler fra øen Fur. Leret har længe været anvendt som kattegrus, men inden for planteverdenen kan man altså bruge det naturlige materiale som dræn i bunden af potter og krukker. Lerets evne til at suge og opmagasinere vand for derefter at frigive det igen har stor værdi for planten. Det reducerer vandingshyppigheden, giver ilt til rødderne, og reducerer risikoen for overvanding.

Hvis du vil kæle ekstra for dine planter og sikre, at de holder sig flotte og sunde, så skal du bruge en god organisk gødet jord i krukken. Champost Planteskolejord er naturgødet med Champost Jordforbedring (komposteret hestemøg), hvilket er godkendt til økologisk dyrkning. Med en organisk gødning har planterne adgang til gødningen over en længere periode i forhold til kunstgødning, som virker her og nu. Planteskolejorden indeholder desuden naturgødning, spagnum og små vækst-ler kugler, som er med til at holde på vandet.

Der er næsten kun fantasien som sætter grænser, når det kommer til, hvilke planter der kan dyrkes i krukker og potter. Blomster, prydgræsser, krydderurter eller sågar grøntsager. Så det er bare med at komme i gang med at udforske alle mulighederne. Hårdføre blomsterplanter som hornvioler og stedmoderblomster, kan være gode at plante her i det tidlige forår. I videoen nedenfor kan du se, hvordan Henrik planter stedmoderblomster i en krukke med vækst-ler og planteskolejord.

 

                            

Twitter Print

Mest læste artikler