Byg et kreativt fuglehus

Havens fugle skal også føle sig velkomne og bo lunt i den kolde vinter. Disse magiske fuglehuse, som er kreeret af Shane Brox, får fuglenes ønske til at gå i opfyldelse og giver samtidig haven et strejf af eventyr.

Det skal du bruge til pindehuset

    • Ca. 80 grene. Minimum længde ca. 32 cm og ca. 2-4 cm tykke.
    • Mos
    • Målebånd
    • Skruer, 4 x 50 mm
    • Plastik (fx en opskåret affaldssæk)
    • Batteriboremaskine, skruemaskine, havesav og hæftepistol
    • Træbor på 4 mm

Sådan bygger du fuglehuset

Du kan finde det nødvendige materiale i din have eller anvende nedfaldne grene fra skoven. Til at starte med skal du bruge fire grene på 20 cm, fire grene på 22 cm og fire på 28 cm.

Bor et hul 2 cm inde fra hver ende af de 20 cm lange grene. Brug en boremaskine med et 4 mm træbor.

 

Rammen sættes sammen
Brug en skruemaskine, når husets ramme skal sættes sammen. Dette gøres ved at skrue de 20 cm lange grene med huller sammen med de 22 cm lange grene.

Bor et hul 2 cm fra hver ende i to af de 28 cm lange grene med boremaskinen. Brug skruemaskinen til at lave taget ved at skrue de sidste to grene på 28 cm fast i hullerne, så de har en vinkel på 45°.

 

 

Beklæd fuglehuset med plastik
Skær nu 3 grene (20 cm). Skru de to rammer sammen med taget med de to hjørner i bunden og med tagets top. Nu har du rammen til fuglehuset! Beklæd fuglehusets tag med plastik og brug hæftepistolen til at sætte det fast. Skær ca. 28 grene til i en længde på 32 cm.

 

Grene monteres
Skru grenene fast på taget og i bunden (se stort foto øverst) Skær ca. 12 grene (22 cm.) Skru grenene fast på husets ydervægge. Sæt grenene frit efter fantasien og fyld eventuelle huller ud med mos.

 

 

 

 

Tre varianter af et fuglehus

Udgangspunktet er et færdigt umalet fuglehus, der kan købes i mange hobby-butikker. Herefter er det bare dig, der bestemmer, hvordan huset skal udformes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler