Vind kan have stor effekt på planternes udvikling
Du kender det sikkert. Du har plantet smukke planter i haven, men efter en hård omgang blæsevejr, er planterne bare ikke, hvad de var før.
Læs også: Disse danske træer er i fare for at uddø
Vind kan nemlig have en stor effekt på de enkelte planters udvikling. Det skyldes, at luften tvinger planterne til at svaje. Resultatet er, at der bliver hevet og trukket i plantens rødder, og det har oftest en negativ indflydelse på den enkelte plantes evne til at blive i jorden og dermed absorbere vand. Hvis planten overlever de hårde omstændigheder, kan du desuden godt regne med, at den ikke vokser sig så stor, som den ellers ville have haft muligheden for.
Læs også: Paradisæbler – træet med to årlige højdepunkter
Sørg for at planlægge havens planter
Det er vigtigt planlægge sin haves design ud fra, hvor det er den strategisk bedste idé at placere de enkelte planter. Med i den beregning er det godt at overveje, hvordan vinden typisk rammer haven, og hvor meget vind planterne og blomsterne vil være udsat for.
Der findes heldigvis en lang række forskellige planter, der kan betegnes som vindsikre. De vindresistente planter har fleksible stængler, der gør det muligt for dem at bøje sig og svaje uden at knække. Man kan nemt genkende vindstærke planter på, at de normalt har små og smalle blade.
Hvilke træer kan tåle meget vind?
Bor du i et meget vindudsat område, kan det være en god idé at plante vindbeskyttelse i haven. Ahorn, ask og almindelige bøgetræer er blandt de sorter, der tåler vindfyldte områder. En smuk pyramideeg, en spidsløn eller en kuglelind kan du også sagtens plante i haven uden at være bekymret for vejrets indflydelse.
Træer, der tåler kraftig vind:
- Ahorn/ær
- Almindelig ask
- Kugle Manna Ask
- Avnbøg
- Almindelig bøg
- Vinteref
- Stilkeg
- Frynseeg
- Rødel
- Bærmispel spicata
- Hestekastanie
- Småbladet Lind ‘Greenspire’ / ‘Rancho’
- Krimlind
- Kejserlind
- Lind ‘Odin’
- Storbladet Lind
- Orangebarket lind
- Spidsløn
- Paradisæble ‘Braendkjær’
- Blommebladet Tjørn
- Glansbladet Tjørn
- Akselrøn
Disse træer og buske kan fungere som vindblokerende i forhold til andre planter, du gerne vil have i haven, som måske ikke ville kunne klare vind lige så godt.
Hvilke planter kan tåle meget vind?
Derudover kan du plante en række forskellige blomstrende buske. Gode eksempler på vindstærke buske er weigelia, snebolde, blodribes og slåen.
Gode og vindstærkte klatreplanter er bl.a. stedsegrøn kaprifolie, lonicera henryii, klatrehortensia, vedbend og krybende benved. Et godt tip er, at du blander et par skovlfulde kompost i plantehullet. Det vil nemlig være med til at forbedre jordens struktur og tilføre god næring til planterne.
Bjergfyr, hvidtjørn, rosa carolina og krybende pil er også blandt buske, der tåler at vokse i områder med meget kraftig vind og blæst.
Installér et hegn i haven
Det kan også være en god idé at installere små vægge eller et tættere hegn, hvis du ønsker at beskytte havens mere skrøbelige blomster og planter. Det er også en mulighed at grave små, beskyttende fordybninger i skråninger, der er udsat for blæsevejret. Du skal blot sørge for at udgrave de små lommer, som planterne skal vokse i og derefter omringe planten med sten. Tilføj med fordel lidt barkflis, som vil hjælpe med at holde jorden omkring ekstra god og fugtig.
Pyntegræsser trives også i vindfyldte områder. De har det fint med kraftig vind, og så kræver de desuden ikke særlig meget vand. To vindresistente sorter er bl.a. stipa og elefantgræs, der begge vokser højt og vokser godt i et koldere klima.