denne artikel er sponsoreret

Kom godt i gang: Forårsklargøring af haven

Solen er så småt begyndt at besøge os noget mere, og træerne og blomsterne springer ud. Du hørte rigtigt. Det er endeligt blevet forår! For de af os, som er så heldige at være haveejere, er der derfor en masse spændende haveprojekter, vi kan begynde at kaste os over. Der skal ryddes op, plantes nyt, luges, gødes og beskæres. Ja der er nok at tage fat i, så har du brug for lidt inspiration til, hvor du eventuelt kan begynde, så læs med her.

Klargøring af bede og hække: Tilfør organisk gødning og undgå ukrudt

Nu hvor vinteren er bag os, og vi begynder at opholde os mere udenfor, vil mange af os nok opdage, at haven godt kunne trænge til en oprydning. Der skal være plads til nye og gamle planter og derfor skal der fjernes grene, der skal rives blade og kviste væk, og der skal luges. 

Når bedene er ryddet og luget, er de mere sarte planter dog ekstra udsatte, da de ikke længere har et ekstra lag til at beskytte dem mod potentielle frostnætter, som vi stadig kan risikere at få. Du kan enten vælge at lade nogle af de visne blade og stængler ligge i bedene som beskyttelse, eller du kan vælge at bruge noget Champost Jordforbedring som topdække.

Der er store fordele ved at bruge jordforbedring (komposteret hestemøg) som afdækning i bede og ved hække. Jordforbedringen holder på fugt og frigiver langsomt organisk gødning til dine planter, så du ikke behøver at tilføre jorden ekstra gødning resten af havesæsonen. Et topdække på fem centimeter Champost Jordforbedring hæmmer samtidig væksten af ukrudt, så du kan bruge foråret og sommeren på sjovere ting, end at ligge og luge i bedene.

Hvis du vil læse mere om vores møglækre jordforbedring, kan du besøge os på: www.møglækkert.dk

                            

Beskær dine roser tidlig forår

I naturen bliver roser ikke beskåret – det er noget, vi mennesker har fundet på, for at kontrollere væksten og sikre rig blomstring. Når roserne beskæres, får de stærke og sunde grene, og du kan forme dem, som du ønsker det. Hvis du klipper rosen hårdt tilbage, får den færre men større blomster. Klipper du rosen højere oppe, får den flere, men mindre blomster. 

Men hvornår er det nu lige, de skal beskæres? I gamle dage sagde man, at roserne skulle beskæres på dronningens fødselsdag, som er d. 16. april. Men med de milde vintre, vi har oplevet de senere par år, er de fleste efterhånden enige om, at det måske er en kende for sent. Tricket er ikke at gøre det for tidligt, for så risikerer roserne at få frostskader, men heller ikke for sent, for så fjerner man mange af de nye skud, som ellers kunne blive til nogle fine roser – det vil være en skam. Så alt afhængig af vejret, kan man bruge denne huskeregel: 15 centimeter d. 15. marts. Det er let at huske, og opfører vejret sig vildt utilregneligt, ja så kan man jo korrigere en smule til den ene eller anden side.

Det er også vigtigt at vande og gøde roser om foråret. Ved at lægge et lag Champost Jordforbedring som topdække gøder du roserne, så de bliver mere modstandsdygtige og bedre kan stå imod angreb af svampesygdomme og skadedyr. De 5 centimeter Champost Jordforbedring pynter desuden i bedet, samtidig med at det hæmmer ukrudtsvækst.

Du kan finde mere inspiration ved at besøge os på www.møglækkert.dk 

                            

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler