Sådan renser du flagstangen let og effektivt

Du kan nemt fjerne alger fra flagstangen uden at lægge den ned. Læs her hvordan.

Twitter Print

Med de skiftende årstider, kommer skiftende vejr. Mange af vores møbler og redskaber i haven let kan stilles ind i læ, hvor det ikke tager skade – det samme kan ikke siges om flagstangen.

Med de hårde vinde og mængder af regn vi har i Danmark, er det vigtigt at vedligeholde flagstangen, så den holder længere, og du fint kan hejse flaget op på fødselsdage.

Men det er de færreste, der kan nå hele vejen op til toppen. 

Brug et gammelt håndklæde

Når du skal rense flagstangen, kan det gøres nemt og simpelt. Bind et gammelt håndklæde om stangen ved hjælp af flaglinen. Fugt håndklædet med vand tilsat rengøringsmiddel, og træk blot håndklædet op og ned. 

Rengør flagsnoren

Er din flagsnor blevet helt grøn og beskidt, kan du nemt rengøre den med en våd klud. Sker der ikke noget, er flagsnoren højest sandsynlig ikke til at redde, og bør udskiftes. 

Du skifter nemt snoren, ved at binde den nye snor til den gamle, og trække den gennem flagstangens øske i toppen. 

Skal din flagstang holde i lang tid, er det vigtigt, du også bruger det rigtige rengøringsmiddel til din flagstang.

Rengøring af glasfiberflagstang

Har du en flagstang af glasfiber, kan du sagtens vaske den med varmt sæbevand. Er den hårdt ramt af alger, kan du tilsætte lidt klorin til sæbevandet, eller bruge det rensemiddel, der normalt bliver brugt til glasfiberbåde. 

Skal din flagstang holde mange år endnu, kan du med fordel smøre den ind i bilvoks. På den måde får flagstangen en flot overflade, og vil nu også være bedre beskyttet mod alger og andet snavs.  

Rengøring af træflagstang

Træflagstænger er de helt nemme at rengøre. Brug blot almindelig træbeskyttelse til stangen. Det rengører og behandler den samtidig. Er stangen meget beskidt, kan du dog overveje at vaske flagstangen med sæbevand eller grundrens, inden du giver den træbeskyttelse.

Twitter Print

Mest læste artikler