Sådan samler du spændende frø til haven – ganske gratis

Hvordan høster man frø til en frodig, varieret og giftfri have? Det giver dronningen af gendyrk Persille Ingerslev svaret på i sin nye bog ‘Gratis gardening’ – og du kan få alle hendes bedste tips her.
Samle frø

Verdens samlede mængde af insekter er reduceret med rundt regnet 80 % i løbet af min levetid, og mængden af vækster, der er sprøjtet til med alskens kemi, er steget i tilsvarende målestok.

Der er brug for mad til bestøverne, og der er brug for, at der er et langt, langt større udvalg af blomster i løbet af året, som bestøverne kan nyde godt af.

Bi i gul blomst
Foto: Kira Dinesen

Bestøvere er ikke kun honningbier, langtfra. Der er en hel verden af forskellige væsner, der bestøver, blandt andet humlebier, vilde bier (der findes mange slags), gedehamse, sommerfugle, svirrefluer og mange andre væsentlige væsner.

Der er brug for blomster, der ikke er sprøjtet med pesticider og herbicider, blomster af så mange forskellige typer som muligt, helt fra de vintergækker, der titter frem i årets spæde start, til de sidste morgenfruer, der står tilbage i december.

Desuden er blomster gode for humøret. Som menneske får man det simpelthen bedre af at være tæt på blomster.

Hvid sommerfugl i lyserød blomst
Foto: Kira Dinesen.

Høst frø til sommerblomster

Rundtomkring i villahaver, vejrabatter, byhaver, kommunale kummer og meget andet har folk sået sommerblomster i hobetal, og de giver et fuldstændigt hysterisk antal frø hver og en.

Mange af frøene vil i tidens løb bare drysse ned på fortovet, blive fejet væk eller skyllet ned i rendestenen af et regnskyl, men i Danmark gælder hegnsloven, og alt, hvad der stikker ud over en matrikel og dermed er tilgængeligt i det offentlige rum, må man gerne tage af.

Det gælder æbler, kirsebær, valnødder og lignende, men det gælder også frø, og her er der rigtig meget at komme efter i alle sommermånederne. Det gælder alt fra stokroser og morgenfruer til valmuer, honningurt, margueritter, kornblomster og hvad der ellers vokser i ens lokalområde.

Rent sprogligt er hegnsloven en smule forældet, idet den fastslår, at man må samle, hvad man kan spise på stedet, foruden hvad man kan have i sin hat. Jeg går sjældent med hat, men hvis jeg gjorde, ville den altså kunne indeholde over en million valmuefrø.

Frøstand
Foto: Kira Dinesen

Tag et kaffefilter med på tur

Det er også i løbet af sommeren, de fleste tager en tur på landet, og der er heldigvis flere og flere randzoner langs bondemandens marker, der er tilplantet med sommerblomster.

Hav et kaffefilter med på tur og husk at skrive sortsnavn og årstal på, for det kan hurtigt gribe om sig og blive uoverskueligt, når først man bliver bidt af at samle frø.

Hvis du ikke kender navnene på de sorter, du samler, kan du med fordel også bare skrive “blandede sommerblomster“ samt årstal på et kaffefilter.

Nogle mennesker elsker at vide præcis, hvilke sorter de dyrker, andre går mindre op i, om det er den ene eller anden slags knopurt eller tagetes og er glade for bare at kunne så en omgang blandede herligheder fra sidste sommers randzonebeplantning.

Bierne er også ret så ligeglade med, om det er lilla eller blå knopurt, bare der er noget i blomst, for så kan de etablere sig godt i deres tilværelse.

Find frø på villavejen

Det er ikke så få slags blomster, du kan finde frø af alene ved at tage forbi en vens have eller simpelthen bare gå langs en villavej og opsamle frø, der hænger ud over fortovskanten.

Det er heller ikke svært at finde frø i kommunale blomsterkummer, endskønt man skal være hurtig og nå at tage dem, inden væksterne bliver skiftet ud med et nyt hold, der er mere årstidssvarende.

I kommunale kummer har jeg mange gange fundet adskillige tusinde tagetesfrø. De laver masser af blomster, som springer ud lidt efter lidt, og så snart de er blevet bestøvet, begynder frøstanden at blive dannet.

Frøene skal være tørre, før de kan tages til videre dyrkning, men tagetes kan sagtens have halvtreds blomster i fuldt flor og tilsvarende tørre frøkapsler på samme plante på samme tid – faktisk inspirerer det bare planten til at lave endnu flere blomster, hvis man fjerner frøstanden.

Fotos: Kira Dinesen.

Gratis frø i massevis

Nede ad villavejene, hvor jeg bor, kan jeg finde frø til stokrose, katost, morgenfrue, solsikke, hjulkrone, frøkenhat og rigtig mange andre vidunderlige vækster.

Jeg kan selvfølgelig også bare købe frø, og det gør jeg bestemt også, når der er noget, jeg ikke kan finde på egen hånd, men der er bare noget ved gratis frø. Det giver glæde og følelsen af fandenivoldskhed, og jeg holder af at tænke, at frøene godt ved, at hvis ikke de var havnet i mit kaffefilter, ville de være blevet fejet op af en fejemaskine og sendt på forbrændingen.

Hos mig får de et videre liv, enten i min baggård, min vindueskarm eller i form af gaver til andre mennesker. I mit stille sind er jeg faktisk lidt ligeglad med, om nogen tror på mig; jeg har besluttet mig for, at affaldsfrøene og jeg er venner, og det er en beslutning, vi begge nyder godt af.

Frøbreve og frøbyttegrupper

Hvis du er typen, der synes, det er lidt for suspekt at liste rundt og nupse affaldsfrø langs folks haver, kan du med fordel melde dig ind i en af de enormt mange frøbyttegrupper, der er på diverse sociale medier.

I nogle grupper bytter man 1:1, det vil sige, at jeg sender dig morgenfruefrø, og du sender mig stokrose. I andre grupper er der lavet frøbreve, som er den fedeste form for kædebreve, jeg kender til.

Frøbrevet er en mindre pakke, hvori man lægger en god omgang af den frøsort, man ligger inde med – og vi ligger alle inde med noget, for underordnet hvor vi bor, kan vi finde frø.

Pointen med at være med i et frøbrev er ikke, at man har en masse sorter, man kan bytte med, det er, at man har en enkelt eller to sorter i så rigelige mængder, at man kan bidrage med en god mængde til brevet.

Så sender man til den næste på listen, der gør det samme, men tager lidt af den første frøsort til sig selv og så fremdeles.

Dermed ender frøbrevet med at indeholde et hav af forskellige sorter, som man kan tage af, som man lyster, når man modtager brevet, blot man tilføjer nye forsyninger til den videre forsendelse.

Jomfru i det grønne
Jomfru i det grønne. Foto: Kira Dinesen.

Frø nok til alle haveejere

Frøbreve behøver desuden ikke kun at være blomster. Der findes grøntsagsfrøbreve og skam også frøbreve, der udelukkende indeholder forskellige tomatsorter.

Rundtomkring i hele landet, faktisk i hele verden, er der mennesker, der er passionerede frøsamlere og ligeledes brænder for at sprede frøene.

Man skal være helt ualmindeligt uhøflig for ikke at kunne finde vej til et frøbrev eller anden bytteform på sociale medier, og vel skal man tage sig sammen til at indlede en samtale med en haveejer, der står og klipper hæk en sommerdag, men langt, langt de fleste mennesker er altså rigtig glade og stolte af deres haver og har ikke noget imod at dele ud af deres overskudsfrø.

For igen: Alle vækster er så helt ufatteligt generøse, at ingen haveejer kan dyrke alle frøene selv.

Teksten er et uddrag af forfatter Persille Ingerslev og fotograf Kira Dinesens bog ‘Gratis Gardening – flere blomster til bestøverne’, der er udkommet på forlaget Frydenlund i foråret 2022.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler