Vi danskere elsker vore haver. Vi elsker at nusse om den, at vise den frem og ikke mindst fortælle om, hvad vi har formået at fremavle henover sommeren. Desværre viser det sig ofte, at vores frugttræer er angrebet af orm, hvilket medfører at æbler, blommer og pærer går i forrådnelse og bliver uappetitlige.
Hvor kommer larverne fra?
Larverne i dine frugttræer kommer fra et lille sommerfuglelignende insekt, kaldet en vikler. Viklerne ernærer sig af nektar og formerer sig tidligt i forårsmånederne. Kort tid efter træets blomstring lægger viklerne deres æg på bladene og i blomsterne.
Læs også: Beskæring af æbletræet giver den bedste høst
Læs også: Beskæring af frugttræer
Æggene klækkes efter 8-14 dage, ud kommer larverne, som straks vil søge efter en frugt, de kan leve i. Larverne lever derefter beskyttet inde i frugten, hvor de ernærer sig af kernehuset.
De angrebne frugter fyldes med larvernes ekskrementer, hvilket sætter gang i en nedbrydningsprocess, så frugten derved langsomt rådner. Larven er færdigudviklet i løbet af ca. 4 uger og vil hernæst søge plads til overvintring.
Hvad kan du selv gøre?
1. Viklerfælde sættes op i blomstringsperioden
Allerede i de tidlige forårsmåneder skal du tage det første skridt. Køb en god viklerfælde, hæng den op og hold godt øje med den. Hvis du har viklere i haven, ser du det ret hurtigt. De tiltrækkes nemlig af lokkestoffet i fælden. Fælden kan med fordel hænge på træet under hele sæsonen, men den virker kun, så længe lokkestoffet er aktivt (se brugsanvisningen vedrørende levetiden). Du skal derudover huske at bruge en fælde, der passer til frugten (se længere nede i artiklen).
2. Biologisk bekæmpelse
Det er vanskeligt at sprøjte et helt æbletræ med insektmidler, og hvem har egentlig lyst til at sætte tænderne i et æble sprøjtet med kemikalier? Du kan benytte dig af forskellige muligheder. Har du, ved at bruge viklerfælden, konstateret at du har viklere, kan du benytte dig af nyttedyr. Snyltehvepse er gode til formålet, men der skal sættes ind når du opdager du har et problem. Forhør dig hos din planteskole eller bestil snyltehvepsene på nettet.
3. Fjern angrebne og nedfaldne frugter hurtigst muligt
Sørg for at alle nedfaldne æbler og blommer fjernes og smides ud. Undgå at smide dem i en kompostbunke i nærheden. Smid hellere i skraldespanden, så er du sikker på at eventuelle larver ikke overvintrer.
4. Efter høst
Sørg for at behandle jorden under træet i efteråret. Kultivering og harvning af jorden kan forhindre larverne i at overvintre lige under træet. På denne måde minimerer du risikoen for angreb i det efterfølgende år.
Bonustip: A Green Way laver to forskellige typer viklerfælder:
- A Green Way Æbleviklerfælde (kan også anvendes til pærer)
- A Green Way Blommeviklerfælde
Begge fælder kan bl.a. købes hos Land & Fritid, Helsam, Matas, Kvickly og udvalgte Superbrugsen. De kan også købes online.
Vil du vide yderligere omkring bekæmpelsen af orm i dine frugttræer kan du kigge nærmere på www.agreenway.com eller Facebook-siden for A Green Way.
Læs også: Blommetræer – Få tips til at dyrke blommer med succes