Naboretlige regler

Tvister om mure og bygninger i skel og om gener fra store træer, der står helt inde på naboens grund, hører under almindelige uskrevne naboretlige regler, som er opstillet i retspraksis. Disse tvister kan ikke afgøres af et hegnsyn men kun ved sagsanlæg ved domstolene.

Naboens skur eller carport

Hvis din nabos garage eller skur har en mur i jeres fælles skel, som vender ind mod din have, har du hverken ret til at male eller vedligeholde den. Heller ikke hvis muren er forfalden og udelukkende kan ses fra din have.

  • Hvis I ikke har en aftale, kan din nabo uden yderligere tilladelse male sin carport lige den farve, han/hun ønsker – også på den side, der vender ind imod dig.
  • Naboen har ansvar for at vedligeholde bygningen i skel, også den mur, som kun er synlig for dig.
  • Hegnsloven giver dig ret til at opsætte espalier, halvtag eller et mindre skur på en fælles hegnsmur, der vender ind mod din grund. (Ikke på naboens garage/eller skur, der vender mod din grund.)

Træerne på nabogrunden

Det er et fast princip, at en grundejer skal holde sig på sin egen grund. Det betyder, at enhver varig skeloverskridelse som udgangspunkt ikke skal accepteres.

  • Når træer og anden beplantning står helt på nabogrunden og ikke overskrider skellinjen, består ulempen normalt i skyggegener, bladaffald m.v. Der kræves betydelige skyggegener, før der kan gribes ind. Fældning af træer kan komme på tale, men ofte kan ulempen nedbringes til tålegrænsen ved beskæring.
  • Trækroner og andre højere siddende grene, der overskrider skellinjen, beror det på en helt konkret vurdering, om der kan kræves beskæring. Ved almindelige parcelhusejendomme anses ulempen normalt for væsentlig, således at der kan kræves en beskæring i skellinjen.
  • Nedfaldne blade må man normalt finde sig i – også fra naboens kæmpetræ.
  • Udsigtsgener kan normalt ikke medføre krav om beskæring af træer. Udsigt kræver som udgangspunkt et servitutgrundlag. Der lægges endvidere vægt på, hvad en grundejer måtte forvente ved køb af ejendommen. 

Hegnsloven

Hegnsloven regulerer hegnsforholdet mellem grundejere, både private og offentlige. Loven omhandler nabohegn.

  • Fælleshegn, hegn mellem grunde, der har fælles ejendomsskel.
  • Egne hegn, dvs. hegn der står helt på egen grund langs ejendomsskel, og ikke længere væk fra skellinjen end 1,75 m – samt hegn mod veje.
  • Grene, der går igennem hækken eller på anden måde generer hegn eller færdsel på naboejendommen, eller som er farlige for naboejendommen.
  • Hegnstvister efter hegnsloven behandles af den særlige hegnsmyndighed. I hver kommune findes et hegnsyn, der udpeges af kommunalbestyrelsen. Hegnsynet er et tvistnævn, som fungerer uafhængigt af kommunen.
  • Et hegnssyn koster et fast beløb, der pt er på kr. 1.785, som normalt betales af den grundejer, som taber sagen.
  • Hegnslovens almindelige regler gælder ikke for Københavns Kommune. Hegnsreglerne for Københavns Kommune findes i kommunens bygningsvedtægt. Dog gælder 2-meter reglen som i resten af landet.

Kilder: NaturErhvervsstyrelsen, advokat Bendt Berg, hegnsloven.dk.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler