Undgå nabotvist med diplomati
Det kan ofte forekomme vanskeligt at blive enig med naboen om, hvordan hegnet mellem jeres grunde skal se ud. I kan have vidt forskellige meninger om stil, farve, højde, pris – og om hegnet skal opsættes af håndværkere, eller I skal bruge jeres weekender på at sætte det op.
Men der er god grund til at gøre en ekstra diplomatisk indsats for at blive enige – det gælder jo det gode naboskab i mange år frem i tiden. Hvis I henvender jer til Hegnsynet, vil der i mange tilfælde være grundlagt en konflikt, som vanskeliggør den hyggelige nabosnak over hækken i mange år frem.
Hegnsloven kun aktuel ved uenighed
Du og din nabo har altid lov til selv at aftale, hvilket hegn eller hæk, I vil have imellem jeres grunde, men I skal naturligvis følge de særlige bestemmelser, der kan være i servitutter, lokalplaner mv. Så længe I er enige, behøver I altså ikke at følge Hegnssloven. Hvis I ikke umiddelbart kan blive enige, så tag udgangspunkt i hegnsloven, så har I nogle retningslinjer at gå frem efter.
Hvad er et hegn egentlig?
Hegnsloven indeholder både regler om opsætning af hegn, ændring af hegn og vedligeholdelse af hegn. Som udgangspunkt skal hegnet passe ind i omgivelserne, det skal tydeligt adskille de to grunde, beskytte mod indkig og skabe læ.
Et fælleshegn skal stå i selve skellet.Hegn kan være levende eller faste. Levende hegn er typisk hække. En sammenvokset række af træer er også et hegn. Faste hegn er plankeværker, mure, trådhegn eller sten- og jorddiger.
Naboen kan kræve et hegn
Hegnsloven har det, der hedder en hegnspligt i naboskel. Det betyder, at alle grundejere har ret til at stille krav om, at deres nabo deltager med halvdelen af arbejdet og udgifterne ved opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn.
Læs også: Hækkeklipning – hvornår skal hækken klippes?
Undtagelser for hegnspligt
Her er der dog en hel del undtagelser:
- Hvis ejendommene er tilstrækkeligt adskilt ved “eget hegn”, eller
- hvis der ligger en offentlig sti eller vej mellem ejendommene, må hver grundejer etablere et hegn for egen regning.
Selvom hegnsloven bestemmer, at I skal deles ligeligt om opsætningen af hegnet, kan I vælge at dele på andre måder. Hvis den ene nabo ønsker et meget dyrt hegn, som den anden part ikke har råd til eller ikke er interesseret i, kan den, der ønsker det dyre hegn, betale mest. Eller måske er løsningen, at den ene part leverer arbejdskraften og betaler mindre til materialerne.
Forskel på fælleshegn og egne hegn
Loven gælder både for fælleshegn – altså hegn der står i skellet – og for egne hegn, som er hegn, der står helt på egen grund langs ejendomsskel og op til 1,75 m. fra skellet ind til naboen.
For “egne hegn” er reglen, at hegnet må være lige så højt som det fælles hegn, plus afstanden til fælleshegnet. Hvis du og din nabo fx har et 1,8 meter højt fælleshegn, og dit eget hegn står en meter fra skellinjen, må dit eget hegn være 2,8 meter højt.
Der er ingen pligt til at opsætte et eget hegn. Udgiften ved opsætning og vedligeholdelse af egne hegn påhviler normalt hegnets ejer.
 |
|
| Nyt hegn – hvem skal betale og hvem skal lave det? Hvad siger hegnsloven? |
Hegnshøjden – 2-meter reglen
Hvis der ikke findes nogen aftale om hækkens højde, hverken mellem naboerne, ved hegnssyn eller andet, vil det, der hedder ”2-meter reglen” næsten altid gælde. Det er den almindelige regel om hegnshøjden, der gælder i hele landet. Ifølge den har man ret til at forlange, at et levende hegn ved boligbebyggelse én gang om året bliver skåret ned til 2 m.
Til gengæld har ingen af naboerne ret til at skære hækken længere ned end 2 m. – uden at det er aftalt.
Vil I etablere et nyt hegn, er udgangspunktet – både for levende hegn og fast hegn – at hegnets højde skal fastsættes et sted mellem 1,80 m og 2 m.
Naboens træ generer
Hegnsloven indeholder også regler om grene, der generer hegn eller færdsel på naboejendommen, eller som er farlige for naboejendommen. Hvis der vokser grene fra naboens træer igennem jeres fælles hegn, eller grenene hænger så lavt over hegnet, at det skades, må du gerne kappe grenene af i skellinjen.
Hvis grenene fra naboens træ hænger så lavt ind over din grund, at du ikke kan komme til med dine havemaskiner, må du gerne beskære grenene i skellinjen. Gamle, rådne grene, der udgør en sikkerhedsfare, kan du kræve, at naboen skærer af – her må du ikke selv gå i gang med beskæringen.
Træer, der står helt inde på naboens grund, hører ikke under hegnsloven.
Læs også: Hvornår skal hækken klippes?
Hegnsyn ved uenighed
Hvis situationen går i hårdknude, og I slet ikke kan blive enige; kan I bede Hegnsynet om at træffe afgørelse. Hegnssynet tager altid udgangspunkt i hegnsloven – suppleret med en vurdering af de konkrete forhold på jeres ejendomme og de argumenter, som du og din nabo hver især fremfører.
Hegnssynet vil i første omgang forsøge at finde et forlig, som begge parter er enige i. Kan det ikke lade sig gøre, træffer Hegnssynet en afgørelse. Den vil som regel ende på en hegnshøjde på mellem 1,8 meter og 2 meter. Der kan dog være helt særlige forhold, fx gener med indsyn, skygge, læ – og andre omstændigheder, der gør, at afgørelsen siger, at hegnet skal være enten højere eller lavere.
Før i tiden var den mest almindelige praksis, at hegnsynet fastsatte hegnshøjde til 1,8 m. I dag er det blevet mere almindeligt, at højden bliver fastsat til 2 m.
Hegnsloven i praksis
Hegnsloven regulerer hegnsforholdet mellem grundejere, både private og offentlige. Loven omhandler nabohegn.
- Fælleshegn, hegn mellem grunde, der har fælles ejendomsskel.
- Egne hegn, dvs. hegn der står helt på egen grund langs ejendomsskel, og ikke længere væk fra skellinjen end 1,75 m – samt hegn mod veje.
Kilder: NaturErhvervsstyrelsen, advokat Bendt Berg, hegnsloven.dk
