Vi drømmer om et stakit fra det gamle Skagen

Et stakit anno 2015 må gerne ligne et fra 1915. Nyeste mode inden for hegn er retro: Hvidmalede og romantiske.

Ren nostalgi

Nostalgien har for alvor vundet indpas i danskernes boligindretning, og det gælder i høj grad også i haven og alt det andet, der omgiver huset.

En af de helt store tendenser er retrohegn, der sender tankerne tilbage til slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet i Nordjylland, hvor de store Skagens-malere som fx Michael Ancher satte deres præg på stilen og atmosfære.

Det klassiske snit

Det er hvidmalede stakitter og hegn i fine, poetiske design, som står øverst på mange villaejeres ønskeliste. Stokrose-drømmen kan man kalde det, og disse hegn står da også bedst til ældre huse og haver med klassiske staude- og rosenbede.

På fotoet ses en helt nye serie fra Plus, som meget passende kaldes Skagen. Det fås i førende byggemarkeder over det meste af landet og koster fra 489 kr. for 150 x 80 cm.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler