Julemad til havens fugle

I julemåneden bliver fuglene forkælet lidt ekstra, da deres mad fungerer som julepynt i haven. Mejsebolde og pigeonæbler giver et ekstra pift til julestemningen.

Julestemning under åben himmel

Havens fugle bliver lidt ekstra forkælet her i julemåneden, for fuglenes julemad fungerer også som julepynt i haven. Det lille, forkrøblede egetræ ved trappen op til fordøren er fx forvandlet til fuglebuffet med julekugler i form af mejsebolde og små, røde pigeonæbler. Det giver et ekstra pift til julestemningen under åben himmel.

Sådan laver du julekuglerne

Mejseboldene er blevet til julekugler, ved at fjerne det grønne plasticnet og trække dem på en snor med et par træperler i enden som pynt. Der skal en lang nål og et solidt underlag til. Nålen kan presses midt gennem mejsebolden, mens man holder godt om den, så den ikke skiller ad.

Gør blåmejserne glade

Pigeonæblerne bliver skinnende blanke, når man pudser dem lidt med et gammelt viskestykke. En hank af sejlgarn, der bindes stramt om stilken, og vupti bliver de til smukke, røde julekugler, som blåmejserne erfaringsmæssigt er ret vilde med.
Få flere juleideer til haven på: https://helthenihaven.com

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler