Græskar er en stor og broget familie, der omfatter flere hundrede sorter i alle størrelser, farver og faconer. Og de kan veje fra et halvt til mere end 500 kilo. Til de populære sorter hører hokkaidogræskar, der med sin lækre nøddeagtige smag er sagen til madlavning, samt de store orange pumpkins, der udskåret som lygtemænd kan bruges til at skræmme naboen med til halloween – her er sorterne Big Max og St. Martin F1 yderst velegnede. Og så er der de små sjove pyntegræskar, der sætter prikken over i’et i en skål på stuebordet.
Sensommer er høsttid
Du kan som regel begynde at høste dine græskar i slutningen af september. Men først skal du sikre dig, at græskarret er modent nok: Det skal have den rette farve og størrelse, og så skal skallen være hård og mat. Stængelen afslører også høsttidspunktet – når den tørrer ind og bliver træet, så er tiden inde.
At dyrke græskar er relativt nemt og noget, hele familien kan være sammen om. Det er sjovt for børnene at følge med i, hvordan de store gule blomster forvandles til miniaturegræskar, der så på forunderlig vis i løbet af få måneder bliver til store fuldmodne og farvestrålende græskar.
Man kan så græskarkernerne, der kan købes hos de fleste planteskoler, direkte på friland i midten af maj, hvor jorden er blevet tilstrækkeligt opvarmet. Men hvis du har plads til det, er det en fordel allerede i slutningen af april at forspire kernerne i et drivhus eller i en varm vindueskarm. Så kan du nå at få endnu flere græskar per plante.
Du skal bruge urtepotter eller tørvepotter, der er cirka 10 cm i diameter, og så to kerner i hver potte i 2 cm’s dybde. Når de små planter kommer op, skal der udtyndes, så der kun er en enkelt plante i hver potte.
Den jord, som planterne skal plantes ud i, skal være porøs og næringsrig. Grav først jorden godt igennem, og fjern al ukrudt, og vend derefter noget staldgødning eller kompost rundt i jorden.
Kræver varme og plads
Planterne vil også have godt af lidt ekstra gødning i løbet af sommeren. Og så skal der vand til i spandevis, især i lange tørre perioder. De fleste græskarsorter kræver masser af varme – en sydvendt mur, hvor der er læ, er det perfekte voksested. Et andet krav er, at der skal være rigeligt med plads. Plant med 80-150 cm’s mellemrum afhængigt af græskarsortens størrelse. De små grønne planter vil i løbet af et par måneder danne lange ranker, der løber flere meter hen over jorden.
Dyrk et kæmpegræskar
Uanset hvor store de traditionelle halloween-græskar kan blive, så kan de ikke hamle op med verdens største græskarsort, Atlantic Giant. Verdensrekorden, der naturligvis blev i USA, var på 910 kg. Herhjemme bliver græskarrene ikke helt så store, selv om Danmarksrekorden dog har sneget sig op på 451 kg. Den bliver nok svær at slå, hvis du ikke er garvet udi kunsten at dyrke Atlantic Giant, men et græskar på over 100 kilo er bestemt opnåeligt – bare du husker at vande og gøde i lange baner. Hvis du har en almindelig parcelhushave, bør du nøjes med en enkelt plante. Den vokser nemlig med op til 20 cm om dagen. Og i løbet af et døgn kan et enkelt græskar øge sin vægt med hele 6 kg. Når græskarrene er blevet på størrelse med en fodbold, skal du udvælge dig et eller to, som du vil satse på, og så fjerne de øvrige.
Er du først begyndt på at dyrke kæmpegræskar, kan der hurtigt gå sport i det. Lav fx en lille konkurrence med vennerne om, hvem der kan høste det største græskar i år.
