Græskar er en stor og broget familie, der omfatter flere hundrede sorter i alle størrelser, farver og faconer. Og de kan veje fra et halvt til mere end 500 kilo. Sensommer er høsttidDu kan som regel begynde at høste dine græskar i slutningen af september. Men først skal du sikre dig, at græskarret er modent nok: Det skal have den rette farve og størrelse, og så skal skallen være hård og mat. Stængelen afslører også høsttidspunktet – når den tørrer ind og bliver træet, så er tiden inde. Læs også: Sådan får du græskarhovedet til at holde længere Forspiring i vindueskarmenAt dyrke græskar er relativt nemt og noget, hele familien kan være sammen om. Det er sjovt for børnene at følge med i, hvordan de store gule blomster forvandles til miniaturegræskar, der så på forunderlig vis i løbet af få måneder bliver til store fuldmodne og farvestrålende græskar. Man kan så græskarkernerne, der kan købes hos de fleste planteskoler, direkte på friland i midten af maj, hvor jorden er blevet tilstrækkeligt opvarmet. Men hvis du har plads til det, er det en fordel allerede i slutningen af april at forspire kernerne i et drivhus eller i en varm vindueskarm. Så kan du nå at få endnu flere græskar per plante. Du skal bruge urtepotter eller tørvepotter, der er cirka 10 cm i diameter, og så to kerner i hver potte i 2 cm’s dybde. Når de små planter kommer op, skal der udtyndes, så der kun er en enkelt plante i hver potte. Den jord, som planterne skal plantes ud i, skal være porøs og næringsrig. Grav først jorden godt igennem, og fjern al ukrudt, og vend derefter noget staldgødning eller kompost rundt i jorden. Kræver varme og pladsPlanterne vil også have godt af lidt ekstra gødning i løbet af sommeren. Og så skal der vand til i spandevis, især i lange tørre perioder. De fleste græskarsorter kræver masser af varme – en sydvendt mur, hvor der er læ, er det perfekte voksested. Et andet krav er, at der skal være rigeligt med plads. Plant med 80-150 cm’s mellemrum afhængigt af græskarsortens størrelse. De små grønne planter vil i løbet af et par måneder danne lange ranker, der løber flere meter hen over jorden.
|
Børnenes favoritgræskar
Vil du selv dyrke græskar, så skal du tidlig i gang. Prøv fx på at sætte rekord.
Foto: iStockphoto