Sådan dyrker du peberrod

Peberrod er en af de gamle klosterurter, der er kommet hertil fra Sydøsteuropa engang i tidlig middelalder (1300-tallet). Planten findes i dag forvildet flere steder, hvor køkkenhaver fx er blevet sløjfet. Roden er den foretrukne spise, og den er særdeles rig på C-vitamin, hvorfor den især må anbefales i vintermad.

Peberrod må ikke genopvarmes i mad, da smagen bliver bitter.

Peberrod er en staude, der kan blive op til 1,3 meter høj. Den får store lange grundblade og kraftige stilke, og i maj udvikles duftende blomsterklaser 

af små hvide blomster. Roden kan blive ca. 5 cm tyk og 60 cm lang, og en sådan rod udvikler siderødder, der kan skæres af og bruges til nye planter.

Da peberrod i en fugtig og velformuldet jord gerne vil brede sig ret hurtigt, kan det være en god idé at placere planter i potter med hul i bunden eller kar, hvor der bliver mere styr på rødderne. Det er aldrig en god idé at fræse et havebed med en peberrodsplante i, for selv et lille bitte rodstykke, kan blive til en ny kraftig plante. 

I dag regnes peberrod for en krydderurt, men engang var den vigtig til medicinsk brug, hvor den bl.a. blev brugt som gigtmiddel og mod oppustethed. Den fintrevne rod indeholder sen­­neps­glycosider, der ved iltning afgiver en kraftig smag. Peber­rod gavner som krydderi på maden, da de skarpe olier skærper appetitten og derved sikrer en bedre fordøjelse. 

Det høje indhold af C-vitamin gør peberrod til en sund spise, der sikkert vil forebygge forkølelse og influenza.

  

Den skårne rod er brugt som konserveringsmiddel ved syltning og som ekstra krydderi på roastbeef, salt kød og kogt tunge. Også fiskesennep bliver rørt med revet peberrod, der gør senneppen ekstra stærk. De stærke sennepsglycosider siges at kunne rense begge bihuler i ét åndedrag.

Plant gerne peberrod i et fugtigt hjørne i haven, hvor der er lidt skygge. Placer den evt. ved havens vandbassin eller i krydderurtebedet sammen med rabarber, løvstikke og kvan, som også ynder en fugtig jord. 

Pickles

2 store blomkål
1/2 kg sylteagurker
250 g grønne tomater
250 g løg
2 gulerødder
1 dl ærter

  

1 liter vand
100 g salt

  

250 g sukker
1 spsk. karry
6 skærme dild
100 g peberrod
1 tsk. atamon

Del blomkålene ud i små buketter. Skær agurker i stykker, skær løg i både og gulerødder i stænger. Opvarm vandet og tilsæt salt til lagen. Kom de rengjorte grøntsagsstykker i lagen og lad dem ligge og trække i lagen natten over. Næste dag hældes vandet fra og eddikelagen røres sammen og bringes til kogepunktet. Grøntsagsstykkerne kommes på skoldede rengjorte sylteglas eller krukker og den kogende lage hældes over. Alle grønsagsstykker skal være dækket for at kunne holde sig. Der tilsættes konserveringsmiddel, hvis det skal gemmes i længere tid

Nemt at få nye planter

Hvis du planter en ny peberrod i en passende urtepotte, kan du hvert efterår tage planten op af potten og fjerne den tykke ammerod. De siderødder, der er dannet, og som er blyantstykke, kan placeres i hver sin potte og blive til nye planter året efter.

“Snyd” med farve

Også mad fra Østen, har inspireret til brugen af peberrod. De populære japanske småretter, kaldet “sushi”, kræver en skarp krydderdressing, og da wasabirod kan være dyr og svær at finde, har fødevareindustrien fundet en løsning. De laver en pasta med peberrod, som bliver farvet grøn.

Gem peberroden

Om efteråret kan man grave passende rodstumper fra peberroden op og gemme i fugtigt sand for vinteren. Nogle anbefaler at rense roden og skære den i små stykker og fryse dem. Andre vil hellere gemme et stykke rod i en flaske sherry eller vodka.