Vælg de tomatsorter, der kan dyrkes udenfor
Der findes tusindvis af tomatsorter, og et lille udpluk af dem kan dyrkes under åben himmel i Danmark, selv om graden af succes trods alt afhænger af sommervejret.
Plant ikke tomater ud for tidligt
Tomatplanten elsker sol og varme. Jordtemperaturen er en kritisk faktor, og derfor er det afgørende, at man ikke planter sine planter ud i haven for tidligt. Vent til sidst i maj, når forårssolen har varmet jorden.
Læs også: 10 gode råd til tomater i drivhus
Hjælp selv til – dæk jorden med plast
Du kan hjælpe jordtemperaturen lidt i vejret ved at dække jorden med plast de sidste dage før udplantning, ligesom en plasttunnel over frit udplantede planter er en god forsikring mod kulde i den første tid.
Så tomater i april – plant ud i maj
![]() |
Begynd allerede i april med at så tomaterne i potter. |
Hvis du selv vil dyrke dine tomatplanter fra frø, kan du ikke vente til slutningen af maj med at komme i gang. Der går cirka otte uger fra såning til udplantning. Det betyder, at du skal så i begyndelsen af april for at kunne plante ud sidst i maj.
To tomatfrø i én potte
Så frøene to og to i potter i god, gennemfugtet spiremuld. Frøene skal kun lige akkurat dækkes. Stil potterne lyst og dæk eventuelt med plastik, så jordoverfladen ikke tørrer ud.
Hvis begge spirer, så fjen den mindste plante
Hvis begge frø i potten spirer, fjernes den mindste plante. Flyt dernæst potterne til et lyst og gerne lidt kølige sted. Hvis der er for varmt eller for mørkt, bliver planterne tynde og ranglede.
Knib sideskuddene på tomatplanten af
Når tomatplanterne vokser til, sætter de en mængde sideskud. Du får flest tomater, hvis du kniber sideskuddene af i takt med, at de dukker op. Hvis du dyrker tomatplanter i krukker og synes, at det ser lidt tyndbenet ud med blot et enkelt skud, kan du lade et par af de nederste sideskud udvikle sig.
Læs også: Få succes med rabarber i din have
Tomater er gode krukkeplanter

Masser af vand og husk gødning
Tomatplanter præsterer en imponerende vækst i løbet af en sæson. Derfor skal de holdes godt forsynede med vand og gødning. Det gælder ikke mindst, hvis tomaterne i krukker, hvor gødningsindholdet i krukkejorden hurtigt bliver brugt op.
Læs også: Sådan dyrker du grønne og hvide asparges
Stærke sorter, der kan klare sig under åben himmel
Det er især sorter af traditionelle runde tomater, der er så kuldetolerante, at de kan dyrkes under åben himmel på vores breddegrader. Det gælder fx sorter som:
- Gemini
- Elin
- Ailsa
- Craig
- AceGlacier
Dog kan det også betale sig at eksperimentere med cherrytomatsorter som fx: Gartenfreude (Gardener’s Delight) og Sweet Million.