Få styr på bedene i dine køkkenhave med malede sten

Det er let at miste overblikket over, hvad der står i bedene i køkkenhaven. De små pinde, som markerer rækkerne, går alligevel til i løbet af sommeren. Det problem har en smart kvinde fra Arizona fundet en løsning på.   

Flodstenene i køkkenhaven

Devin Gable er en kvindelig blogger fra Arizona i USA. Hun interesserer sig både for køkkenhaver og for gør-det-selv-projekter.

Har du en køkkenhave, så forstår du helt sikkert omfanget af det problem, Devin Gable har sat sig for at løse. Plantemarkørerne i køkkenhaven bliver nemlig ALTID væk eller umulige at tyde. Vejr og vind sætter alt for hurtigt sine spor.

Devin Gable kalder selv sine plantemarkører for Rock River garden markers.  Der løber nemlig en flod igennem den del af ørkenen i Arizona, som hun bor i. Ørkenen er ikke lige stedet at finde glatte sten at male på – men det er stenene fra floden Gila River derimod.

Her er en guide i 5 trin til, hvordan Devin laver sine plantemarkører og til, hvordan du kan lave dine egne.

1. Samle grøntsagssten

Nede ved Gila floden er Devin Gable gået på jagt efter sten. Ikke hvilke som helst sten – hun har haft et særligt blik efter sten, der ligner de grøntsager, hun havde planer om at plante i sin køkkenhave. 

2. Rengøring af stenene

Derefter har hun skrubbet og skuret grundigt på stenene og tørret dem godt efter i et håndklæde. Først når stenene var helt tørre, begyndte hun at tegne på dem.  

3. Skitsering af motivet på stenene

Med en blyant har hun derpå tegnet motiverne op på de grøntsager, der passede til stenene.

5. Male plantestenen

Plantestenen har hun malet i et par farver eller tre. Her er der frit slag for kreativiteten.

Føler du ikke, at du er den store frihåndstegner, så kan du helt sikkert finde et motiv, du kan bruge, ved en billedsøgning eller clipart-søgning på Google. 

Grøntsagens navn har Devin Gable skrevet på i hvidt. 

1. Spray stenene med beskyttelseslag

Som den sidste hånd på værket har Devin Gable sprayet stenene med en transparent beskyttelseshinde, så motivet på plantestenen ikke forsvinder lige så hurtigt som de skrøbelige små pinde, der normalt plejer at markerede bedene.

Kilde: westvalley.citymomsblog.com

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler