Få flere kartofler af samme plante

Ønsker du at kunne servere lækre, nye kartofler hele sommeren, kan du her finde et par tips, som vil gøre dit kartoffel udbytte større.

Twitter Print

Der er ikke noget, der overgår hjemmedyrkede kartofler om sommeren, så det er trist og ærgerligt, når høsten allerede er overstået, inden sommeren er slut.

Hvis du oplever, at din høst er begrænset, kan det skyldtes, at du ikke udnytter din plantes fulde potentiale. Med lidt kærlighed og ekstra omsorg, kan du snildt få ekstra kartofler.

Læs gartnerens hemmeligheder her og berig din sommer med flere kartofler.

1. Begynd med de rigtige læggekartofler

Du bør aldrig bruge kartofler, som du har købt i pose fra supermarkedet. Du vil aldrig kunne vide, hvilken sort der er tale om, dens specifikke krav eller egenskaber samt potentielle plantesygdomme.

Det er bedst at købe dine læggekartofler fra planteskoler og havecentre, hvor du altid kan læse om sorten og hvordan den dyrkes bedst.

2. Tjek din jord

Kombinationen af sand, kompost og jord, er alfa og omega for en god kartoffelhøst. Hvis din jord føles tæt og tung, kan det tyde på, at den er for stampet. Hvis din jord derimod føles kornet, er der formentlig for meget sand og grus i blandingen.

Den optimale blanding er en let mellemting, hvor kartoflerne både har plads og nem tilgang til vand og luft.

Hvis din jord føles leret, kan du sagtens vende jorden med lidt sand, så den rette kombination opnås.

3. Husk at gøde din kartoffelplante

Din kartoffelplante nyder godt af lidt gødning, og med den rette mængde, vil du kunne give dine afgrøder et ordentlig skub.

Kompost kan afhentes gratis på din lokale genbrugsstation – du skal dog være opmærksom på, hvordan komposten er blevet behandlet.

Du skal også være varsom med mængden af kompost, da du nemt kan komme til at overgøde. Hvis du overgøder din plante, vil den fokusere mere på sin grønne top end knoldene i jorden.

4. Giv din kartoffelplante vand

Normalt er det ikke nødvendigt at skulle vande sine kartoffelplanter, men hvis sommeren er varm og tør, bør du give dine planter lidt ekstra vand.

Hvis kartoffelplanten har haft en lidt hård og tør sommer, vil du kunne smage dette på dine kartofler.

Kartoffelskimmel kan også true dine kartofler – så vær opmærksom og læs her, hvordan du tager kampen op mod kartoffelskimmel. 

Kilde: Bolius

Twitter Print

Mest læste artikler