Køkkenhaven har brug for vitaminer i form af gødning

Nogle steder i haven kan du godt undlade at gøde - men ALDRIG i køkkenhaven! Det skyldes, at vi hvert år fjerner en masse plantemateriale, når vi spiser det, der ellers skulle blive til gødning. Se her hvilken slags gødning, du skal vælge, og hvornår du skal bruge den.

Twitter Print
I køkkenhaven går det ikke at droppe gødningen. Forklaringen er, at du hvert år fjerner en masse plantemateriale. Du graver kartoflerne op og smider toppen på komposten. Salaten ender i skålen og gulerødderne i madpakken.

I havens andre bede får visne planterester i nogen grad lov at formulde og indgå i et naturligt kredsløb, der giver næring tilbage til jorden. I køkkenhaven fjernes så godt som alt plantemateriale fra ukrudt til afgrøde.

Staldgødning er noget af det bedste

Før du giver dig i kast med at så, skal du grundgøde med gødning, der frigives langsomt til jorden. Velomsat staldgødning er noget af det bedste, du kan give din køkkenhave. Den spredes jævnt og indarbejdes i jorden med en spade. Du skal ikke tilføre køkkenhaven frisk staldgødning i forårsmånederne. Det er simpelt hen for skrap kost for frøplanterne.

Kompostér gødningen

Staldgødning bør komposteres i mindst et halvt år, før det spredes i køkkenhaven. Dog kan du sprede frisk staldgødning om efteråret og lade komposteringen ske på stedet. Efter vinteren indarbejdes gødningen i jorden.

Kompost fra haveaffald er også godt

Kompost baseret på dit eget haveaffald og den kompost, der mange steder kan hentes på kommunernes genbrugspladser, giver også et godt og alsidigt næringstilskud til din køkkenhave og er godt for jordstrukturen.

Sådan bruger du komposten

Det tager mindst et år at forvandle haveaffald til god, velomsat kompost. Sådan en velomsat kompost kan med fordel spredes i køkkenhaven i foråret. Fordel komposten i et jævnt lag, og indarbejd den i jorden med en spade. Kompost kan indeholde en del ukrudtsfrø. Derfor kan du med fordel vente lidt med at gå i gang med at så. Giv først ukrudtsfrøene en chance for at spire, og hak dem væk, når de titter frem.

Brug langtidsvirkende gødning før såning

Købegødning er et solidt næringstilskud til køkkenhaven. Før du sår, er det bedst at vælge en langtidsvirkende gødning, der frigiver næringsstofferne efterhånden. Så længe der ikke er planter i køkkenhaven, risikerer du, at næringsstofferne i traditionelle kunstgødninger udvaskes eller forvolder skade på de spirende planter, der ikke tåler ret meget gødning på en gang.

Mineralsk eller organisk gødning

Langtidsvirkende gødninger fås både som organiske og mineralske gødninger. De organiske er baseret på organiske materialer som tang, benmel eller hønsemøg. De uorganiske er baseret på mineralsk materiale, der fx udvindes af undergrunden. Forskellen på de organiske og de mineralske gødninger er indholdet af andre elementer end lige netop de næringsstoffer, der står på varedeklarationen.

Det er mineralsk og organiske bedst til hver især

Mens de mineralske gødninger især er gode til at forsyne planterne med de vigtigste næringsstoffer, indeholder de organiske gødninger foruden disse en række mikronæringsstoffer, der har en vis jordforbedrende virkning, når det organiske materiale nedmulder og derved gavner det nyttige mikroliv i jorden.

Kend din NPK (nitrogen-phosphor-kalium)

NPK 12-5-14 og NPK 14-3-18 er gængse blandingsgødninger, der passer til de fleste havers behov. Primo april tilføres 3-5 kg NPK-gødning pr. 100 m2. Det svarer til 50 g pr. m2. I juni gødes køkkenhaven igen med 2-3 kg pr. 100 m2, gerne med en gødning med et højere kvælstofindhold, fx NPK 23-3-7. Er resultaterne i køkkenhaven dårlige, er der måske for lidt eller for meget af et eller flere næringsstoffer i jorden. En jordbundsanalyse kan afsløre, hvad der er galt, og henvise dig til den specialgødning, der kan rette op på situationen.

Gødning når planterne gror

Grøntsagerne har et stort næringsforbrug, så der kan hurtigt opstå mangel, hvis du ikke gøder igen. Især kompost bør suppleres med yderligere næringstilskud. Hvis du følger grundgødskningen op med endnu en gødskning med langtidsvirkende gødning i juni, når planterne er i god vækst, kommer grønsagsplanterne aldrig til at mangle næring.

Sådan retter du op på en mangelsituation

Hvis du har været for fedtet med gødningen i første omgang, kan det blive nødvendigt at rette op på mangelsituationen. Da er traditionelle mineralske gødninger løsningen. De såkaldte NPK-gødninger indeholder de vigtigste næringsstoffer i en form, der er let tilgængelig for planterne og virker næsten fra dag til dag. Hvis du bruger den gødning, kan du med fordel give planterne lidt ad gangen. Planterne kan kun udnytte en vis mængde næring, og du risikerer, at overskydende næringsstoffer udvaskes.

Sådan gødes køkkenhaven hele året

  • Begynd sæsonen med en grundgødskning i april, når væksten går i gang. Brug velomsat staldgødning og kompost eller en blandingsgødning. Læs altid instruktionen på posen. Vælg evt. en langtidsvirkende gødning.
  • I juni tilføres en gødning med et højt kvælstofindhold. Du kan vælge mellem langtidsvirkende eller mere traditionelle gødninger.
  • Velomsat staldgødning og kompost kan med fordel spredes ud mellem rækkerne i løbet af vækstsæsonen.
  • Efter sæsonen tilføres jorden staldgødning og/eller kompost. Du kan også så grøngødning, som er planter, der efterfølgende nedmuldes i jorden.
Twitter Print

Mest læste artikler