Gør køkkenhaven klar til start

Det er ikke muligt at sætte en bestemt dato for sæsonstarten i køkkenhaven. Tidspunktet skifter afhængigt af temperatur og mængden af sol og nedbør. I slutningen af marts plejer det dog at være tiden at gå i gang – noget afhængigt af jordtypen.

Jorden skal være nem at arbejde med
Tidligere sagde man, at jorden skulle være “bekvem” før man kunne gå i gang med køkkenhaven. Det betyder, at den skal være til at arbejde med, at kultivatoren glider ubesværet gennem jorden uden at slæbe genstridige, våde klumper med sig, og riven efterlader en overflade med et tykt lag brune krummer.

Måske er jorden for våd
Hvis arbejdet virker nærmest uoverkommeligt, er jorden antagelig stadig for våd. Som kontrol kan du tage en håndfuld jord op og knuge den fast i hånden. Der må ikke komme en dråbe vand ud, og klumpen skal falde fra hinanden igen, når du slipper. Har du meget sandet jord, der slipper vandet let, kommer du hurtigere i gang, end hvis jorden er leret.


Lav en jordanalyse før anlægger køkkenhaven
Før du anlægger køkkenhave, er det klogt at få lavet en jordanalyse. Den fortæller, hvilke stoffer der mangler i jorden, og hvilke der måske er rigeligt af. Det er rart at vide, når du skal planlægge og gøde. Fx angribes kålsorterne lettere af kålbrok, hvis der er for lidt kalk i jorden. Hør mere hos Det Danske Haveselskab eller på planteskolen.

Bearbejd jorden grundigt
Det første, du skal gøre, er at fjerne grove planterester med riven. Derefter skal jorden bearbejdes grundigt med en kultivator. Til slut jævnes den med riven. Når du kultiverer, er det en god idé at blande de øverste jordlag med kompostjord. Det giver køkkenhaven masser af næring. Efter et omhyggeligt forarbejde er jorden klar til såning, så snart solen har haft tid til at varme den mere op.

Frø i kold jord vil rådne
Lægges frøene i for kold jord, risikerer du, at de rådner. Hold øje med det ukrudt, der med garanti dukker op. Når de grønne spirer bryder igennem, er tiden inde til at så de tidligste grøntsager. Følg anvisningerne bag på frøposerne, som angiver både det mest almindelige såtidspunkt samt sådybde og -afstand.

Læs på næste side, hvad du skal tænke på – før du går i gang med at så.#br

Tjek om jorden er tll at arbejde med.

Brug en god gødning
Vil du tilføre kunstgødning efter såningen, så brug en god gødning med talværdien NPK 12-5-14. Brug kun det, planterne kan udnytte. Så undgår du, at en stor del forsvinder ned i jorden.  

Gør køkkenhaven stor nok
Med en god plan kan du få meget ud af selv få kvadratmeter køkkenhave. Du fristes let til at spise flere grøntsager, fordi du har dem lige uden for døren, og fordi de smager så meget bedre, når de er nyhøstede. At dyrke køkkenhave behøver ikke betyde gentagen gravning og endeløs lugning. Med tæt plantning, fliser mellem grøntsagerne og ikke mere end de mest nødvendige kvadratmeter, er køkkenhaven overkommelig.


Opdel arealet i bede

Hvis du kun har beskeden plads til rådighed, får du størst glæde af køkkenhaven, hvis den anlægges i bede. Det vil sige, at du opdele
r arealet i sektioner fx af ca. en meters bredde med en halv meter brede stier imellem. Det letter arbejdet, hvis der er fliser på stierne, så man kan færdes tørskoet i al slags vejr. Men det er ikke nødvendigt, hvis du hellere vil være frit stillet til at ændre anlægget fra år til år.

Pas på træer, der skygger
Bedene bør ikke være bredere, end at du kan undgå at træde ind i jorden. Det giver mulighed for at så eller plante tættere end angivet fx bag på frøposen. Rammer af træ eller pileflet rundt om bedene letter rengøringen af stierne. Jorden i bedene skal være let at arbejde med. Sandmuldet, varm jord er nemmere at bearbejde end tung, kold jord. Der skal være mest mulig sol og i hvert fald ingen steder dyb skygge på grund af store træer.

Smart at have vand i nærheden
Desuden er det en lettelse, hvis der er vand i umiddelbar nærhed, for køkkenhaven kræver jævnlig vanding i tørre perioder. Der er ingen faste regler for køkkenhavens indretning. Størrelsen og faconen kan frit tilpasses familiens smag, forholdene i haven og den tid, der er til rådighed. Så bare gå krig!

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler