Sæt hvidløg om efteråret
Hvidløg kan sættes om foråret, men løgene udvikler sig betydeligt bedre, hvis de sættes i efterårets løb. September-oktober er optimalt, for så kan løgene nå at danne rødder før vinteren, så de er helt klar til at vokse næste forår.
Nyd blomsterne
I sommerens løb kan der udvikles blomster i hvidløgene. Blomstringen er usædvanlig dekorativ. Blomsterstænglen krøller og snor sig og ser helt eventyrlig ud. Når blomsterne springer ud, udvikles der ofte et mylder af yngleløg mellem blomsterne. Yngleløgene kan også spises eller plantes og blive til nye hvidløg.
Et fed bliver til et nyt løg
Et hvidløg adskiller sig fra andre løg ved at bestå af otte til ti fed. Hvert enkelt fed kan blive til et nyt løg. I planteskoler og havecentre kan man almindeligvis købe hvidløg til dyrkning i haven, men det er sjældent at opleve, at de er forsynet med sortsnavne.
Brug hvidløg fra supermarkedet
En anden mulighed er at sætte fed fra sidste års høst eller simpelthen anvende hvidløg fra grøntsagsafdelingen i supermarkedet. Disse hvidløg kan være præpareret for at undgå spiring i butikken, men det er sjældent. Ved at vælge økologiske hvidløg undgår man risikoen for, at løgene er præpareret mod spiring.
Nemt at dyrke hvidløg
Hvidløg er ikke en krævende plante. De kan dyrkes i enhver køkkenhave med almindelig god havejord og godt med solskin. Jord, der er meget våd i vinterperioden, kan give problemer, fordi der kan opstå råd. Vælg derfor et sted, hvor jorden er veldrænet.
Sådan sætter du hvidløg
Når først løgene er sat, er det en rigtig god idé at markere området eller rækken. Erfaringen viser, at man har glemt den præcise placering, når foråret kommer, og så risikerer man at lave ulykker, når man går i gang med forårsrengøringen i køkkenhaven.
Sættes med spidsen opad
Feddene sættes med spidsen op og rodenden ned i 5-8 cm dybe huller. Godt 10 cm mellem planterne er passende, og plantes hvidløgene i rækker, skal der være 30 cm mellem rækkerne.
![]() |
|
De dekorative og akrobatiske hvidløgsblomster. |
Kan bruges som purløg
Mild smag
Forebygger tømmermænd