Lækker spinat i køkkenhaven

Spinat er sundt som bare pokker. Det er fyldt med vitaminer og mineraler, og så smager det skønt, hvad enten du damper det let eller bruger det frisk i salat. Andre planter er lige så gode, og pynter lidt ekstra i køkkenhaven.


Havespinaten sås i april/ma
j

Spinat har den fordel, at det kan høstes fra spæd, og til det er helt udvokset. Babyspinat er jo velkendt både som friske salatblade eller som tilbehør til orientalske retter fx i wok eller sushi. Den almindelige havespinat, Spinacia oleracea, skal sås i april/maj. Frøene kan sås løbende frem til august.

Tvekønnet plante
Spinaten er tvekønnet – hunplanterne får på kort tid store saftige blade og smager bedst. Hanplanterne har det med at gå i stok. Spinat er ikke den eneste plante, der smager af spinat. Faktisk findes der så mange alternativer, at du kan nyde godt af “frisk” spinat året rundt. Her får du et bud på fire alternativer til den almindelige havespinat.

Bladbede
Bladbede, Beta vulgaris, er i slægt med rødbede, som især dyrkes for den saftige rod. Både rødbede og bladbedes blade smager som spinat, når de bliver dampet. Bladbeden er toårig og overvintrer på friland. Den røde sort er knap så hårdfør og har det med at gå i stok, hvis den sås for tidligt.

Server bladebede som asparges i mælkesovs
De tykke blade kan serveres som en slags asparges i mælkesovs eller syltes ligesom asier. Bladbede indeholder oxalsyre, så sørg for at neutralisere syren. Året efter udvikler bladbeden frø, og den ser flot ud med de store frøstande. Bladbeden blev førhen dyrket som erstatning for havespinaten, når den var gået i stok.

Læs mere om rævehale, jordbærspinat og portulak på næste side.#br

 
  Rævehale er lige så meget en prydplante som en køkkenurt.

Rævehale
Rævehale, Amaranthus caudatus, er en kendt prydplante, som også er en nyttig køkkenurt, der kan tilberedes som spinat. I Grækenland nedsaltes unge skud, og i Peru er den blevet dyrket gennem århundreder for de vitaminrige frø og velsmagende blade.

Brug rævehale i salat

Du kan købe flere sorter af ræve
hale i dag både med røde og grønne, opretstående og hængende blomster, og den pryder vor sensommerhave med de duskede blomsterhaler. Prøv bladene i salat eller stuvet. Frøene kan bruges til brødbagning i stedet for birkes, eller de kan spires og bruges som lucernespirer.

 
  Alene navnet jordbærspinat giver lyst til at prøve selv.

Jordbærspinat
Jordbærspinat,  Chenopodium capitatum, er en sjov lille spinatplante, der kan dyrkes som en kuriositet. Den kaldes også for “vestindisk spinat” eller “jordbærmælde”.

Ligner små jordbær

Jordbærspinat bliver ikke ret stor, og bladene spises som spinat. Blomsterne, der er uanseelige, bliver røde og kødede og ligner små jordbær stukket på strå. De smager ikke af ret meget, m
en kan for sjov indgå i salat, eller de røde frøstande kan lægges i citronlage og serveres som det farverige indslag i en frugtdessert.

 
  Sibirisk portulak er aldrig slået igennem i Danmark.

Portulak Portulak, Portulaca oleracea, er en international køkkenurt, der ikke er særlig kendt i danske køkkenhaver. Haveportulak høstes i løbet af sommeren og får tykke, saftige stængler, der kan nydes syltet, dampet eller frisk snittet i en salat. Planten kan også dampes med blad og stængel og smager som spinat.

Vinterportulak
Den hårdføre vinterportulak, Claytonia perfoliata, stammer fra Nordamerika og kommer tidligt på året. I marts og frem til midten af maj kan du kende den på, de små hvide blomster, som minder om anemoner.
Sibirisk portulak har saftige og kødfulde blade og hvidrosa blomster. Både blo
mster, blade og stængel kan spises.

Sådan sår du
Frø sås i 1 cm dybe såriller fra april, og frø spirer gerne villigt. Spinatplanterne foretrækker en godt formuldet og næringsrig jord, der også er fugtig, men ellers kan de alle gro på næsten al slags jord, men med varieret udbytte. Spinatfrø kan fås i de fleste butikker med frøsalg, mens de øvrige skal findes i mere velassorterede frøfirmaer – evt. på nettet.

Twitter Print

Mest læste artikler