En central havesti danner en akse igennem hele haven. I tilknytning hertil, som perler på snor, er lagt en række haverum, der med forskellig størrelse, form, retning og geometri danner mindre, selvstændige enheder i haven.
De enkelte haverum kan være med eller uden afgrænsning og dermed mere eller mindre rumgivende.
Vælger man at hegne de enkelte rum med hække eller anden afskærmning, forstærkes den rumdannende effekt, og oplevelsen af at gå fra stue til stue bliver mere udtalt. Hvad de enkelte rum skal indeholde kan variere efter familiens behov og fra år til år.
Foruden rækken af rum kan der være enkeltstående vægge af smalle hække eller espalierede frugttræer. Eller der kan være teglstensmure, der akkumulerer varme til et espalier af varmekrævende frugttræer som fersken, figen eller vin.
Arealet mellem de enkelte haverum kan udlægges som eksempelvis højt enggræs med overstandere af fritvoksende frugttræer. Med denne disponering understreger man kontrasten mellem de forfinede og kultiverede haverum, der knytter sig til hovedstien og det mere landskabelige haverum, der ligger udenfor.
Med en disponering som denne skabes der rigtig gode muligheder for at have helt adskilte funktioner side om side, uden at de kommer i konflikt med hinanden. Det er i en have som denne, at det kan blive praktisk muligt at holde høns sammen med køkkenhave og prydhave.
Vintersituationen vil, afhængig af plantevalg til hækkene, kunne stå grøn, og set fra huset vil det være forløbet af hække, der tegner sig. Med en variation af hækkenes højde vil man opnå en større dybde i haven.
Se også skitser og plan til køkkenhaverne Dansende cirkler og Hilsen til renæssancen.
Tekst, tegninger og billeder er fra bogen ‘Smuk køkkenhave’ af Louise Risør og Jacob Fischer fra forlaget Koustrup & Co.
Læs også: Hønsehus – byg det selv og få høns i haven
