Mit livs første køkkenhave

Ann-Sofie Ostenfeld fortæller i denne uge om sin debut som haveejer. Hun skal dyrke sit livs første køkkenhave.

Voksede op i hus, men ingen køkkenhave

Jeg har efterhånden skrevet en del om vores småprojekter indendørs, og ikke så meget om vores udendørsareal. Hvilket er lidt af en skam, da vi har en fin have med græs, bede og frugttræer. Synderen er nok mest af alt vinteren, som har betydet, at haven endnu ikke har fyldt så meget i vores hverdag. Men i takt med det stigende antal daglige soltimer, jo mere har vi været udendørs, og des mere er jeg blevet interesseret i at få en køkkenhave. Jeg har ingen som helst erfaring med, hvordan man passer en køkkenhave, og det selvom jeg har boet i hus med have hele min barndom. Men jeg er vokset op med forældre, som begge arbejdede meget og derfor ikke havde tid (og lyst) til at prioritere en køkkenhave. Jeg har derfor ærligt talt heller ingen idé om, hvor meget tid det kræver.

Søgte på Google – og fandt idényt

Men jeg er sådan indrettet, at hvis der er noget jeg ikke ved noget om, så er der kun en ting at gøre, og det er at sætte sig ind i det. I weekenden satte jeg mig derfor ned for at lære mere. Jeg startede, som altid når man er tom for idéer, på Google, hvor jeg skrev ‘nemme grøntsager i køkkenhaven’. Et af de første hits var denne idényt-artikel: https://www.idenyt.dk/haven/kokkenhaven/kokkenhave-for-nybegyndere/, som jeg læste med stor nysgerrighed. Det samme gjorde jeg med andre ‘nybegynder guides’, som internettet var fyldt med. Konklusionen var hurtigt, at jeg måtte på indkøb efter udstyr. Skal man gøre noget, så skal det gøres ordentligt! Det tog mig ikke længe at overtale Rolf til at tage med på indkøb – han er ret vild med byggemarkeder. Og inden længe var vi på vej mod Jem & Fix. Min indkøbsliste lød på: en spade, en plantegaffel, en planteske, en lugeklo, et sæt havehandsker, et fuglenet, en pose såjord, grøntsagsfrø og krydderurtefrø.

Rosmarin, timian og kruspersille

Flere af de guides, jeg fandt på Google, beskrev hvilke grøntsager, der var gode at så for en nybegynder. Stort set alle guides beskrev krydderurter som et godt sted at starte. Jeg købte derfor rosmarin, timian og kruspersille. Af grøntsager blev både gulerødder og radiser nævnt i de fleste guides, så de frø købte jeg også. Herudover kan vi herhjemme ikke stå for grønne bønner, grønkål og ærter, så de tre grøntsagsfrø følte jeg mig også nødsaget til at købe. Jeg kan vel altid lære undervejs. Nu vil jeg den løbende uge læse op på, hvordan jeg skal forberede jorden, samt hvilke af frøene jeg kan plante allerede i den kommende weekend. Det bliver sjovt at komme igang, og jeg er spændt på hvordan det kommer til at forløbe.

Læs også: Køkkenhaven for nybegyndere.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler