
De fleste mynter har en behagelig duft, og så kan de gro med sådan en kraft, at man kan dele ud af planten til naboer og andre interesserede. Mynteslægten omfatter 150 arter, der er krydset til et ufatteligt antal sorter.
Selv om mynte ikke bruges særlig meget som krydderurt i madlavningen herhjemme, så er det dog en af de mest anvendte krydderplanter i verden, og den anvendes i tandpastaer, bolsjer, medicin, cremer m.m.
Mynter i handlen

Grøn mynte, Mentha spica – ta, findes forvildet fra tidligere dyrkning. Stænglerne er brunrøde og hårede. Bladene tilspidsede og savtakkede.
Pebermynte, Mentha X. pipe – rita, er en hybrid mellem vandmynte og grøn mynte. Pebermynte er en ca. 70 cm høj plante med savtakkede, lancetformede og stilkede blade.

Æblemynte, Mentha suaveolens, er en dejlig mynte til saft og gele og fin at hakke i salaten med dens æbleagtige duft og de lette bløde blade.
Eau de colognemynte, Mentha piperita ‘Citrata’, dufter af parfume og er god til badevandet. Friske blade, der gnides mod kroppen, giver huden en parfumeret velduft.
Hold den i potterne
Alle myntearter har en gennemtrængende duft på grund af deres indhold af flygtige olier, der sidder på stængel og blade. Lopper og myrer kan ikke lide duften.
Da myntens rodsystem breder sig kraftigt og aggressivt, vil jeg dog betakke mig for at have den i en køkkenhave med sædskifte. En enkelt plante kan hurtigt blive en plage i haven. Hvis man vil kunne kontrollere plantens vækst, er det bedst at sætte den i potter og spande, og evt. grave dem ned i haven.
Mynten kan sås, men det er lettere at formere ved at dele en plante. Mynter trives næsten alle steder, men giver størst udbytte i en velgødet og fugtig jord, og gerne i lidt skygge.