Sæt velsmagende ukrudt på menuen

Kig på ukrudtet, der vokser i din køkkenhave, og lær, at det også er godt at servere fx i dagens salatskål. Vi omgiver os med mange planter, der på det forkerte voksested kaldes for ukrudt. I naturen vokser de vildt, og her kommer mange ukrudtsplanter til deres ret, fordi de også kan være smukke at se på og får en overdådig blomstring.

De vilde planter kan være et spændende og nyt supplement til den sunde og velsmagende mad, og der er nok at hente af i have og natur. De kan kværnes med i urtesalt, bages med i brødet, koges med i supper eller blandes i fars og sovs, eller de kan give ekstra smag i salaten. Berømte danske kokke har taget den vilde plantekost til sig og præsenterer mange af vore vilde planter i det nordiske køkken.

Fuglegræs. Stellaria media.
En meget almindelig ukrudtsplante, som ofte vokser blandt havens salat. Den kan bruges som grønt tilbehør på ostemad, og indgår fint i en salatskål. Fuglegræs er ikke græs, men breder sig over jorden som græs, og fuglene elsker den. Bladene er sprøde og vandholdige og er fra gammel tid brugt til at smøre på rifter og betændt hud. Brug de sprøde stængler og saftige blade i salat og som pynt på madder. Den er at finde i haven fra april og til november.

Vejbred. Plantago major.
Der findes 6 arter af vejbred i Danmark, men mest kendt er bl.a. glat vejbred med runde blade. Vejbred er en dejlig plante, der glimrer ved, at blade ved kogning smager af spinat, og de modne frø kaldet ”loppefrø” gavner i brød og grød ved at sikre en god fordøjelse.
Friske saftige blade kan rulles sammen og skæres i tynde strimler, der blandes i salaten. Der kan dyrkes en rød variant i haver, som opnår større flotte rødlige blade. Blade kan bruges til dolmere i stedet for kål. Vejbred kan findes i naturen fra tidlig forår og til frosten kommer.

Røllike. Achillea millefolium
Røllike vokser gerne på sandet og mager jord, og vi bruger både blade og blomster i maden. Blomsterne er længe kendt som godt krydderi på snapsen. De fligede blade kan hakkes sammen med smør til en grøn krydret masse, der smager godt til en bagt kartoffel, og de friske blomster røres i marinader eller kommes i bugen af en fisk.

Lægeoksetunge. Anchusa officinalis
Planten er en ældgammel lægeurt og farveplante. Det er blomsterne, som især indbyder til at drysse over salaten. De let hårede blade kan koges med i suppe og sovs. De blålilla blomster, som ses fra juni og til september, holder farve og facon og pynter i salaten.

Slangehoved. Echium vulgare
Slangehoved har fået navn efter den åbne blomst, der godt kan minde om en slanges åbne gab. Den hedder også svenske husarer, fordi blomstens blå og rosa farve var almindelige i svenske husaruniformer. Det er en toårig urt, og det er de himmelblå blomster, der især bruges som pynt på maden. De kan drysses i marinader, over kager og i salaten. Blomsterne er fremme fra juni og til september.

Katost. Malva sylvestris
Det sjove navn ”katost” skyldes plantens specielle frøstand, der kan minde om en ost, men ikke er det, og derfor har man sat ordet kat foran, for at fortælle at det ikke er en rigtig ost. De kønne rosa blomster pynter i enhver salatskål eller på en chokoladekage, men det lækreste er nu de umodne grønne frø, der smager ligesom hasselnødder. Blomster kommer fra juni og til september. Blade kan høstes fra april og til oktober.

Skivekamille. Chamomilla suaveolens
Der findes mange forskellige slags kamille i Danmark og mest sjælden er lægekamille, som især foretrækker kalkrig jord. I mangel af den gamle lægeplante kan vi samle skivekamille, der også har en mild frugtagtig duft, og som bl.a. bruges i te. Afkog af kamille giver god smag i dagens brød, eller blomster kan koges med honning til et godt hostemiddel. Kamille er gerne glad for at så sig selv, og i gamle dage vidste den fornuftige køkkenhaveejer, at kamille skulle dyrkes mellem kålen, fordi den afskrækkede kålsommerfuglen. At lave te af frisk skivekamille er mere behageligt end at bruge tørret kamille fra butikkerne. Blomster kan høstes fra juli og til september.

Kongelys. Verbascum nigra
Det flotte navn ”kongelys”, skyldes, at planten er blevet brugt som fakkel ved natlige ceremonier bl.a., når konger skulle komme. De tørre frøstande af denne statelige plante blev rullet i beg eller tjære og antændt, og de største frøstande af kongelys kunne brænde i over 30 minutter. I dag ser vi kongelys langs med de danske veje og stier, hvor især den mørke kongelys er præsenteret. De gule blomster kan drysses over salater og blev også førhen brugt til at massere ind i håret, når en ældre kvinde ville opnå sin ungdoms gyldne hårpragt. Blomsterne kan tørres og gemmes som te. Blomster kan indsamles fra juni og til september.

Bynke. Artemisia vulgaris
Bynke er et træls ukrudt i mange haver. Den, som lider af pollenallergi, vil gerne bekæmpe den. Den vokser langs alle veje og stier og kan bruges som krydderi i suppe og i te samt på brændevin. Den er brugt som krydderi i fede fisk for at gøre smagen bedre. Bynke kan ikke anbefales i dagens salat, da den bør koges før brug. Planten kan høstes fra april og til oktober.

Vild syre. Rumex acetosa
Den vilde syre vokser især på mager jordbund. Her står den strunk og saftig trods tørt vejr. Det skyldes, at den har en pælerod, der når langt ned i jorden, og derfor står den gerne grøn, når alt andet er visnet bort på tørre sommerdage. Før citronen vandt indpas, var den vilde syre brugt til at give en kedelig ret et pift. Syre er rig på C-vitamin og kan let indgå i suppe, sovs, frikadeller og i dagens salat.

1 l kærnemælk
1 revet æble
3 spsk. cremefraiche
Urtesalt
Sennepsblomster, fuglegræs eller hakket løgkarse som pynt. Kærnemælken sættes over i en gryde og bringes i kog. Mælkestof skiller da fra vallen, og vallen sies fra.
Det faste ostestof blandes med cremefraiche og fintrevet æble, og formes i en lille skål. Osten vendes derefter ud på en tallerken og pyntes med de nævnte urter.