Sprøde bønner i bunkevis

Friske bønner er dyre at købe, men nemme at dyrke. Et gammelt husråd siger, at bønner skal sås til grundlovsdag.

Af Lotte Bjarke, idényt nr. 5, 2005
Fotos: Anemette Olesen

I følge gamle vise råd skal bønner sås, når kirsebærtræerne blomstrer eller til grundlovsdag. Helt så enkelt kan det ikke stilles op, for det er ikke datoen, men derimod jordtemperaturen, der bestemmer, om tiden er inde. Jordtemperaturen afhænger naturligvis af forårsvejret, men normalt er begyndelsen af juni det rigtige tidspunkt, men hvis man vil være på den sikre side, kan man måle jordtemperaturen med et jordtermometer. Det skal vise mindst 10 grader, før bønnerne kan sås. Lader det varme vejr vente på sig, kan du trylle lidt med jordtemperaturen ved at dække jorden med klar plast. Det varmer den godt op, og plast- eller fiberdugtunneller skal på igen efter såningen, så jordtemperaturen ikke falder til under de kritiske 10 grader.

Ellers hører bønner ikke til de sarte af slagsen, og sår man dem et lunt, solrigt og læfyldt sted i haven, trives de og er tilmed meget nøjsomme, hvad gødning angår.

Nemme planter
Bønner tilhører ærteblomstfamilien og har kvælstoffikserende bakterieknolde på rødderne. Det betyder, at de kan indsamle og udnytte kvælstof direkte fra luften. Smart for bønneplanterne, men også smart for de grønsager, du dyrker i bønnerækkerne bagefter, for der bliver altid noget tilovers.

Selv om bønneplanterne således er selvforsynende med kvælstof, får de den bedste start i en grundgødet køkkenhavejord ligesom de andre afgrøder.

De nysåede bønnerækker skal vandes, men ellers er der ikke det helt store behov for at vande bønnerne, medmindre sommeren byder på en lang tørkeperiode.

Busk- eller stangbønner
Grønne bønner opdeles først og fremmest i busk- og stangbønner. Buskbønner er lavtvoksende planter, der sås i rækker og støtter sig selv, mens stangbønner danner flere meter lange ranker, der snor sig ihærdigt rundt om det klatrestativ, de har til rådighed.

Klatrestativet skal sættes op samtidig med såningen, så det er på plads, når bønnerne begynder at vokse. Det tager lidt tid, men fordelen er, at man kan høste mange flere bønner fra et mindre areal, når man vælger stangbønner. Desuden giver stangbønnerne køkkenhaven højde og nye spændende dimensioner, og så er bønnerne nemmere at høste.

9 sikre sorter
Buskbønnen er en lav sort, der ikke skal bindes op.
Grønne bønner spiser vi hele i modsætning til tørrede bønner, hvor kun frøene spises.
Haricots verts er fine, tynde bønner med runde bælge.
Hestebønnen er en særlig art, der ikke dyrkes for bælgenes skyld, men for de store, saftige bønnefrø inden i bælgene.
Krybbønnen er det samme som buskbønnen.
Perlebønnen har tynde, runde bælge, der høstes små.
Pralbønnen bærer tofarvede blomster og har meget lange
bælge. Den bruges mest som prydplanter, men kan spises.
Snittebønnen har brede bælge, der snittes ud i mindre stykker, før de tilberedes.
Stangbønnen kan få meterlange, snoende stængler, der kan slynge sig rundt om snore eller tynde stænger.

Sådan sår du buskbønner
Bønner er frodige og hurtigtvoksende planter. Så dem i rækker med 10 cm mellem planterne og 40 cm mellem rækkerne.
De store bønnefrø sås i riller, 4-5 cm dybe. De spirer hurtigt, og ser nogle af spirerne sløje ud, skal du fjerne dem med det samme, så eventuelle dårligdomme ikke breder sig ud i resten af bedet.
Hullerne i rækken kan du efterså, efterhånden som de opstår. Så får du planter i forskellige udviklingsstadier, så din bønnehøst kan strække sig over en længere periode.

Stativ af stokke
Et tipi-skelet af fem kraftige bambusstokke er et fint klatrestativ. Stik stokkene ned i jorden i en rundkreds, og bind dem sammen med snor foroven.

Så 3-5 bønner ved hver stok, og lad dem finde til vejrs. Tipien bliver hurtigt til en hel hule.

Man kan også købe færdige stativer, flette smukke pileobelisker eller lade stangbønnerne vokse op ad en pæl – en bønnestage. Bønnerne spirer og vokser hurtigt til. Faktisk er der sjældent ukrudtsproblemer i bønnebed, fordi bønneplanterne vinder i konkurrencen med ukrudtet.

70 dage undervejs
Der går cirka 70 dage, fra du sår, til du kan høste første gang. Grønne bønner smager bedst, før de bliver for store, så du skal høste i rækkerne hver anden dag.

Kvaliteten er den ene gode grund til at høste tit. Den anden grund er, at produktionen holdes i gang, når bønnerne høstes løbende. På den måde kan din bønnehøst vare i op til to måneder, og du vil blive overrasket over, hvor mange bønner dine planter kan producere.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler