Vinterærter med de smukkeste ærteblomster

Store, fine blomster med et lækkert farvespil fylder klatrestativet i køkkenhaven lige nu.

Jeg vidste jo ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da jeg indledte eksperimentet med at så vinterærter, Pisum ‘Winterkefe’ nytårsaftensdag. Men helt sikkert er det, at jeg ikke forventede, at ærterne ville blomstre lige så smukt som nogen ærteblomst.

Store, fine blomster med et lækkert farvespil fylder klatrestativet i køkkenhaven lige nu. Det bliver spændende, om ærterne også byder på overraskelser, når bælgene begynder at vise sig. Forhåbentlig smager de godt, og forhåbentlig kommer de snart. En af fiduserne ved vintersåningen skulle jo være, at der kan høstes ultra tidlige ærter.

Det er sjovt at se, hvordan ærteplanterne drages af solen i det sydlige hjørne af haven. Det ser næsten ud som om, de hellere vil være i naboklatrestativet, hvor de blå ærter, Pisum ‘Blauwschokkers’, der er sået til normal ærtesåtid, kommer susende nu. 

Læs også: Flerårig ærteblomst kommer igen og igen

Helt hen i haven

Følg årets gang i Lotte Bjarkes have på bloggen www.helthenihaven.dk og få altid gode tips og tricks til haven.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler