Sæt fart i komposteringsprocessen

Det er en god ide at lade haveaffaldet blive i haven - det er nemmere end at skulle køre det væk, og du får fin gødning til havens planter. Det er ret enkelt at speede processen op og få en ensartet kompost.

Meget kompost på en sæson

Ved at bruge haveaffaldet til kompost sparer du dels en masse tid på at skaffe det af vejen, dels kan det gøre stor gavn og spare dig for udgifter til jordforbedringsmidler og gødning. Du kommer langt med en enkel kompostbeholder i et hjørne af haven. Faktisk er det utroligt, hvor meget der kan lægges på sådan en kompost i løbet af en vækstsæson, blot man sørger for at tykke grene og rødder enten findeles eller bortskaffes ad anden vej.

Nedbrydningen foregår bedst i midten

Det er nedbrydningsprocesserne, der giver plads i komposten. Nedbrydningen af plantemateriale – komposteringen – foregår bedst i midten af komposten, hvor forholdene er optimale. Derfor kan du opleve, at der ikke rigtigt sker noget på ydersiden.

Sådan speeder du processen op

Hvis du vil speede komposteringsprocesserne op, skal du vende rundt i komposten med mellemrum, så velomsat og uomsat plantemateriale blandes. Det giver en lækker og ensartet kompost.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler