En krukke til halloween

Det er dejligt at have flotte, farverige krukker omkring huset om sommeren, men det er lige før, de betyder endnu mere nu, hvor farverne falmer i haven og naturen. Med Halloween lige om hjørnet er det hyggeligt at give sig selv lov til at lege lidt med årstidens planter i pangfarver.

Sort-rød og kobberfarvet

Her er der plantet Heuchera med sort-røde og kobberfarvede blade sammen med en stribet prydgræs og en neon-grøn Sedum i iøjnefaldende kontrast til de lakrøde frugter på prydpeber, Capsicum.

Kødædende og prydpeber 

For at understrege uhyggen er der desuden plantet en glubsk, kødædende fluetrompet, Sarracenia, i krukken. Prydpeber er en fin krukkeplante, indtil frosten kommer, fluetrompet klarer sig gennem milde vintre men skal beskyttes mod hård frost – planten på billedet har overvintret i en krukke i det uopvarmede drivhus –  og de øvrige planter er faktisk vinterhårdføre.

Få flere ideer til halloween her

Irer og Ekstra Bladet skabte Halloween i Danmark – vidste du det?

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler