Fra vilde ranker til nye planter

Den grå evighedsblomst trængte til omplantning. Læs om Lotte Bjarkes sikre metode til netop dette.

Helichrysum petiolare

Da krukkerne på terrassen blev plantet til for en lille måneds tid siden, blev der plantet en grå evighedsblomst, Helichrysum petiolare, i en forholdsvis lille krukke. Siden har planten haft voldsom fart på. Så voldsom, at den faktisk var blevet svær at holde med vand. Omplantning til en større krukke var nødvendig, og da det samtidig var skiftedag i en krukke på fortrappen, holdt den grå evighedsblomst flyttedag.

Læs også: Måneskinskrukker til terrassen

En sikker metode til omplantning

I forbindelse med omplantningen blev de længste ranker klippet af. De kan nemlig bruges som stiklinger og blive til nye planter. Der er masser af sideskud, der begynder at vokse, når ranken klippes lige over et bladpar. Derefter klippes stiklingen lige under et bladpar, bladene fjernes undtagen de øverste par bladpar for at minimere fordampningen, og stiklingen stikkes i godt gennemfugtet spiremuld og dækkes med en plasticpose.

Læs også: Pelargonier er nemme at stiklingeformere

Jeg er sikker på, at metoden virker, for jeg gjorde det samme, da krukkerne blev tilplantet sidst i juni. De stiklinger har allerede fået en fin rod, så nu er det blevet omplantet til den lille krukke, så der ikke kommer til at mangle grå evighedsblomst i krukkegruppen på terrassen. Der går dog et par dage, før krukken kommer op til de andre. De små planter skal lige finde rodfæste i krukken.

Læs også: Solsorte æder dræbersnegle med stor appetit

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler