Flyt vand fra rør til overflade
Klimaforandringer med kraftig regn og skybrud er en realitet. Vi må ruste os mod risikoen for oversvømmede kloakker, kældre og huse – over hele landet.
Derfor må vi hver især sende mindre regnvand i kloaksystemet. Vi må i gang med løsninger, hvor regnvandet bliver ledt uden om kloakken på en kontrolleret måde.
Faskiner og pumper er blandt løsningerne, men du kan også nedsive regnvandet yderligere på din grund. Du kan selv finde løsninger via vores inspiration, eller du kan alliere dig med en anlægsgartner.
Haveselskabet har udarbejdet projektet “DitRegnvand”, som er en anderledes måde at gribe det ekstra vand i haven an på.
Her flyttes regnvand fra de snævre og usynlige kloakrør under jorden til den fleksible og klimarobuste overflade i private haver. Åbent vand i flotte kanaler og frodige regnbede er nogle af mulighederne i fremtidens klimasikrede haver.
Læs også: Sådan installeres en faskine
Lær om LAR-løsninger
LAR står for Lokal Afledning af Regnvand. Der findes en hel vifte af LAR-løsninger, du kan benytte dig af, alt efter hvad der er muligt, der hvor du bor, og hvad du ønsker at etablere i din have.
Regnvandsløsninger er med til at mindske belastningen af kloaksystemet, men der er faktisk mange andre fordele, når du håndterer regnvandet på din egen grund.
Nedsivning er fx med til at øge dannelsen af grundvand, og når regnvandet ledes til flader i haven, fylder regnvandet ikke kloakken. Dermed er du med til at forhindre, at urenset spildevand løber ud i lokale vandløb, når kloakken ikke kan rumme mere vand.
I fremtiden vil der i takt med de kraftigere regnvejr også komme flere tørkeperioder, og her kan vandet fra en regnvandsbeholder være nyttigt til at vande have og drivhus. Vand tiltrækker desuden flere insekter og dyr, og det giver dig et mere frodigt planteliv.
Meget forskellige løsninger
Haveselskabet har fundet syv meget forskellige løsninger, som er etableret i private haver med det tilfælles, at 95 % af tag- og overfladevandet nedsives i haven, og resten ledes på overfladen til fx en å. En både billigere, smukkere og mere miljøvenlig løsning end separatkloakering for både forsyning og haveejer.
Regnvandsløsningerne i haverne er blevet til i tæt samarbejde med haveejerne, som ud over den fremtidssikrede og miljøvenlige løsning, har opnået en æstetisk og rekreativ merværdi. Det betyder også, at løsningerne er lige så forskellige som deres ejere.
Søg om nedsivningstilladelse hos kommunen
Blandt “DitRegnvands” løsninger ses regnbedet, der er lige til at kopiere for dig.
Før du går i gang, skal du søge om en nedsivningstilladelse hos kommunen. Overordnet set findes der ikke ensartede regler for ansøgningen, de varierer fra kommune til kommune. Mange kommuner har efterhånden også en eller flere medarbejdere, som kan hjælpe dig videre på området.
Pas på, hvis grundvandet står for højt
En anden ting du skal undersøge er, hvor højt grundvandet står på din grund. Her har nogle kommuner et kort, hvor du kan se grundvandsspejlet på din matrikel.
Hvis dit grundvand står for højt, kan du ikke foretage en nedsivning af regnvandet, idet grundvandet i stedet vil blive presset op. Også her kan kommunen rådgive dig.
I de fleste tilfælde vil det også være en god idé at lave en infiltrationstest – og testen er heldigvis nem at udføre.
Begynd med at grave et hul i en valgt størrelse. Fyld det med vand – og tag så tid på, hvor længe vandet er om at sive ned i jorden. Resultatet kan du bruge til at udregne, hvor store dine løsninger skal være. Du kan finde en mere udførlig guide fra idényt lige her.
Mulighed for tilskud og billigere forsikring
Grundejere, der håndterer regnvand på egen grund, kan i nogle kommuner få tilskud i form af tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget, hvis regnvandet ledes uden om kloakken.
Der er ingen centrale bestemmelser, da det er forsyningsselskaberne, der afgør, om de vil tilbagebetale tilslutningsbidraget, som alle husejere har betalt for at få en tilslutning til hovedkloakken, da huset i sin tid blev bygget.
Flere forsikringsselskaber giver også forskellige former for rabat på husforsikringen, hvis du har reduceret risikoen for skader på dit hus og sårbarheden over for skybrud.
Hvis du gennemfører et klimatilpasningstjek hos et firma, der står på Miljøministeriets liste og følger fagmandens anbefalinger, giver nogle forsikringsselskaber også rabat. Der kan også være rabat på husforsikringen, hvis din kommune har gjort noget særligt for at sikre mod skybrud. Så husk altid at spørge din forsikring.
Sådan gør du
Der findes både stauder, græsser og buske, der kan vokse i et regnbed. Det er dog vigtigt at vælge plantearter, der kan trives under de særlige vækstforhold i regnbedet. Et regnbed kan anlægges meget enkelt som en stor fordybning i græsplænen, men du kan også gøre mere ud af det og plante blomstrende planter i bedet.
Selv om regnbedet ind imellem bliver meget vådt og kan stå fuldt af vand i nogle dage ad gangen efter et regnskyl, så kan det også nå at blive meget tørt imellem bygerne.
Ler i jorden er godt
Jo mere ler, der er i jorden, jo bedre vil den være til at holde på fugten. På leret jord er det derfor muligt at få lidt mere fugtkrævende arter til at trives, mens det på sandjord skal være mere tørketålende planter, der dog stadig skal kunne tåle at stå og soppe i vand ind imellem. De mest fugttålende arter kan du plante i bunden af regnbedet.
Forskellige planter i bedet
Nogle af planterne kan gå til på grund af de barske forhold i regnbedet. For at undgå bare pletter kan du plante bedet til med inspiration fra naturen, hvor de forskellige plantearter gror ind imellem hinanden.
Når en enkelt plante går ud, vil pladsen hurtigt blive overtaget af naboplanterne. Du skal altså undgå at plante store grupper af en enkelt art. Plant planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, og plant også gerne nogle stedsegrønne planter og planter med smukke vinterstandere, så regnbedet er kønt at kigge på hele året.
Gode valg til regnbedet
1. Almindelig akeleje, Aquilegia vulgaris
2. Astilbe, Astilbe chinensis
3. Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum
4. Duehoved, Chelone obliqua
5. Dagpragtstjerne, Silene dioica
6. Daglilje, Hemerocallis
7. Engnellikerod, Geum rivale
8. Engstorkenæb, Geranium pratense
9. Fjerbusk, Aruncus dioicus
10. Gul iris, Iris pseudoacorus
11. Gul lærkespore, Corydalis lutea
12. Hestemynte, Monarda didyma
13. Hosta, Hosta
14. Kattehale, Lythrum salicaria
15. Kertepileurt, Persicaria amplexicaule
16. Langakset pragtskær, Liatris spicata
17. Lodden løvefod, Alchemilla mollis
18. Rød hjortetrøst, Eupatorium purpureum
19. Sibirisk iris, Iris sibirica
20. Skinnende solhat, Rudbeckia fulgida
21. Skovstorkenæb, Geranium
22. Stjerneskærm, Astrantia
23. Virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum
24. Ægte stormhat, Aconitum napellus
25. Øvrige: Elefantgræs, mosebunke, stor pibegræs, hyld, amerikansk blåbær og solbær.
Billederne i artiklen er taget i Gladsaxe Kommunes 5 demonstrationshaver, hvor man kan se gode løsninger til regnvand. De er udlånt af Gladsaxe Kommune og Jasmina Monica Gabel.
