Selvom man kun ejer en forkølet buksbom i naboskellet, så kan man godt drømme om hække med perfekt crew cut og faconklippede former. Se de flotteste af slagsen her.
Der findes mesterskaber i hækkeklipning. Her er en mulig kandidat.
Rundede hække
Vælg dit tema til hækkeklipningen. Det kunne for eksempel være “rund”.
Kanthækken
Også i en helt almindelig have kan hækkeklipper-aficionadoen folde sig ud. Som her i bedenes lave kantbevoksning.
Hækkeslangen
Den smukke detalje kan også ligge i beplantningen, inden nogen hækkesaks overhovedet er sat i gang – som her i den svungne hækkeslange.
Labyrinten
Har du en stor have, meget (meget!) tid og noget, der ligner en slotshave, så var det måske en idé med en lille labyrint i buksbom. Men husk – det er meget grønt at passe.
Snehækken
Sne på toppen af hækken – findes der noget mere svalende at se på?
Hækkebassinet
Har du et bassin i haven, kan den også flankeres af en hæk. Har du din egen kanal, så er du nok kejseren af Kina.