Fra de kongelige parker til små villahaver
Alleer med opstammede træer og hække på ‘stylter’ var en stor passion for de kongeliges og adeliges gartnere i 1600- og 1700-tallet.
Især i Italien og Frankrig blev de smukke opstamninger anvendt til at lave haverum i de store slotshaver og parker.
Mange af anlæggene er videreført i dag, for eksempel ved det pompøse Versailles-slot.
Men englænderne er nok dem, der i nutiden værner mest om denne form for havedesign – læs blandt andet om det i Jill Andersons blog her.
Vælg tjørn, paradisæble eller røn
I dag kan man købe præ-styltede træer, som allerede i ‘børnestadiet’ er formet af bambusrammer.
På havenyt.dk giver de havefaglige eksperter råd til, hvilke træsorter og buske der fungerer bedst opstammede:
“Vi vil foreslå jer at plante træer, der ikke bliver alt for store. Ved at vælge træer som fx. Tjørn, Paradisæble eller Røn vil I kunne undgå at skulle beskære træerne på længere sigt, og træerne vil således kunne stå med blomstring, frugtsætning og naturlig vækstform.”
Læs mere på havenyt.dk