Sådan redder du din tørkeramte have

Med hele 339 solskinstimer i juli og tørke i hele landet, er de fleste haver kedeligt visne at se på. Men hvad kan du egentlig stille op med græsset, og overlever dine blomster, buske og træer mon, så de skyder igen til næste år?
Vi har samlet nogle ting, du kan gøre - nu i efteråret. For det er ikke for sent.

Du skal bruge efteråret til at plante nye træer, buske og blomster, som bedre kan tåle tørre forhold.

Gør skaden god igen…

Du skal bruge efteråret til at plante nye træer, buske og blomster, som bedre kan tåle tørre forhold.

Det er vigtigt ikke at miste haveglæden, som haveekspert, Jesper Carl Corfitzen forklarer:

“Med en rekord-tørke, som den vi oplever i år, er det vigtigt ikke at miste planteglæden. Det handler at plante klogere og plante flere træer i haven, der kan kaste skygge på de mindre planter.”

September og oktober er de ideelle måneder at gå i gang med plantningen, når vi forhåbentlig har fået lidt regn. Ved du ikke hvor, du skal starte, kan du få hjælp med vores online havekursus. Læs mere her.

Opgiv ikke…

Så snart fugten kommer tilbage, kan du også se på at beskære dine udtørrede buske lidt ned, så al kraft går til rodnettets restitution. Dine stauder skal også nok klare den.

Du må endelig ikke give op og fjerne dem, fordi de ser døde ud. Som Corfitzen forklarer: “Fortvivl ikke over dine stauder, de klippes ned til foråret og vil i de fleste tilfælde komme igen”

Forny din have med en lækker løgpakke og online havekursus

Hold på fugten

Tørre somre vil måske blive normen fremadrettet. Derfor gør du klogt i at tænke over din jordsammensætning i endnu højere grad, og tænke kompost ind for at holde på fugten i bede og krukker, forklarer Corfitzen.

Kommer vi til at opleve vandingsforbud i fremtidige somre, skal man vide hvad, der kræver vand og hvad, der kan overleve uden.

Græsset skal nok klare den men…

Græs er en taknemmelig og hårdfør plante, som nok skal blive grøn igen. Når temperaturerne er så høje, som i den sidste lange tid, går din plæne rent faktisk i dvale og stopper væksten.

Du må endelig ikke gøde den, da det i værste tilfælde kan ætse det allerede gule græs.

Tilføj farve

Vil du undgå en plæne-situation, som i år, kan du også overveje at omlægge havens “grønne tæppe” til en blomstereng, som vil bringe glæde i foråret.

Det kan eksempelvis være en idé at plante narcis, erantis eller krokus i efteråret i din plæne, så de pibler op i foråret, og skaber liv, før det udmattede græs kommer sig.

Hvordan du kan lægge dem i kreative mønstre og på rigtig vis, kan du lære om i uge 2 af Din Drømmehave.

Læs også: Storkenæb – pasning, dyrkning og flytning af geranium

Mest læste artikler