Del dine vintergækker – og ryk foråret nærmere

Vintergækker er den tidligste løgplante og til stor glæde for alle haveejere. Men hvordan får man flere – og endnu tidligere – forårsbebudere?

Vintergækker kan overraske allerede i december

En vintergæk er mere end bare en almindelig løgplante, som klarer sig selv. Du kan selvfølgelig lade naturen gå sin gang og håbe på, at dine vintergækker overrasker dig allerede i december med deres små gennembrud i vinterjorden.

Men med nogle få tricks kan de små, hvide forårsbebudere blive endnu flittigere gæster i din have.

Video: Sådan deler du vintergækker

Vintergækker trives bedst i fugtig jord under træer og buske, men er ikke en krævende løgplante, så de kan sagtens spredes flere steder i haven.
Netop spredningen giver forårsfornemmelserne mere magt i det kolde landskab. På videoen fra Haveselskabet herunder kan du se, hvordan man dele flokke af vintergækker, som allerede er i blomst.

Det kan sagtens lade sig gøre med den hårdføre planter, men det optimale er at dele vintergækkerne, når de er afblomstret. Så har du endnu mere fornøjelse af det hvide tæppe næste år.

Ny vintergæksort blev solgt for 6000 kr.

I Haven, som udgives af Haveselskabet kan man i det nye nummer læse en lang artikel om en haveejer med særlig passion for vintergækker.
Det er en herlig artikel for nørder, som også beskriver omfanget af sorter. Der findes nemlig op mod 2000 vintergæksorter, og der fremavles nye hele tiden.

Og også indenfor dette felt er der stjerner. En sort ved navn ‘Elisabeth Harrison’ gik helt tops på de såkaldte planteauktioner i 2012 og blev solgt for 6000 kr. for de første eksemplarer.
Det er selvsagt noget andet end G. nivalis, almindelig vintergæk, som du helt sikkert kender fra din egen og andre danskeres have.

Kilder: Haveselskabet m.fl. 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler