Vilde bede og stramme former
Flere af udstillingsområderne viser, hvordan man kan tilplante og tilrettelægge belægning foran området uden for huset. Her en af de mere kunstneriske, hvor gangstier, sten, formklippede buske og staudebede går op i en højere enhed.
De blomsterbede, du drømmer om
At bygge et bed op er en kunst i sig selv. Her er et af de vildeste med lupiner og andre ‘grøftekants-blomster’. Chelsea Flower Show er ikke kun velordnede, engelske haver.
Japansk skønhed uden lige
Japansk havedesign tager år at frembringe. Men på Chelsea Flower Show er der flere udstillingsområder med de mest utrolige japanske stenbede og vandbassiner.
Her er et af de allerflotteste fra årets udstilling – skabt af en japansk havearkitekt med alle de skønneste elementer fra den traditionelle og århundrede gamle havetradition.
Sæt dig midt i alt det fine
De skønneste miljøer er bygget op på havemessen. Der er tænkt meget over niveauforskelle – hvordan indretter man et haverum, hvor der er nye oplevelser overalt?
Lupiner i fuldt flor
En af de allerskønneste udstillinger på Chelsea Flower Show i London. Lupiner i skiftende og matchende farver står skulder mod skulder.
Dufthaven, der er smuk året rundt
Denne have er bygget op af takstræer, stedsegrønt, sommerblomster og krydderurter. Den er smuk året rundt takket være de grafiske træer og det evigt grønne i bedene.