Bekæmp bladlus og larver med havens små nyttedyr

Rovmider, snyltehvepse og små insektdræbende rundorme er nogle af de hjælpedyr, du kan tage i brug i kampen mod snegle og larver, der ødelægger prydplanterne eller æder afgrøderne.


<!–Foto: Borregaard Biopllant–>
Gåsebillerne ynder at lægge æg på græs. Dens larver lever af rødder, og kan derfor lave store ulykker på en ellers pæn græsplæne.

Få bugt med de insekter, der gør skade
Insekterne er en vigtig del af havens liv – men ikke alle insekter er lige velkomne, og det handler derfor om at skabe en balance, hvor ingen skadevolder tager overhånd. For at få et rigt dyreliv i haven skal du sørge for, at der er masser af blomstrende planter. Pollen og nektar lokker mange nyttige insekter som fx svirrefluen til.

Find de naturlige fjender – nyttedyrene
Hvis larver eller andre insekter ødelægger dine planter, kan du i en del tilfælde bekæmpe dem med deres naturlige fjender – indkøbte nyttedyr, som ikke skader planterne. Insektdræbende, små rundorme, også kaldet nematoder, inficerer larverne, så de dør. Snyltehvepse lægger æg i bladlusene, og rovmider æder spindemiderne på agurkeplanten.

Du kan købe nyttedyrene mange steder
De små hjælpere kan indkøbes pr. postordre, på planteskolen eller i det lokale supermarked. De kan udsættes ved planter, der er angrebet i haven, stuen og drivhuset, de kan også benyttes forebyggende, men resultatet er temmelig usikkert udendørs.

Er du ikke til levende hjælpere
Her et par råd mod “havefjenderne”: Blad-, mellus og spindemider kan spules væk med en hård stråle fra haveslangen. Du kan også sprøjte med færdigblandet insektsæbe eller specialolie fremstillet af paraffin. Sprøjt aldrig i solskin eller regnvejr. Dæk dine grøntsager med et insektnet. Det beskytter effektivt mod flyvende insekter og fugle. Lad grøntsagerne skifte plads i haven, så sidste års skadelige insekter bliver hjemløse.

Af Lise Mortensen Høy, 605


Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler