Danmark rammes af ekstremt mange krigeriske hvepse

Hvepsene i Danmark har fået optimale livsbetingelser i 2018, og det betyder desværre store hvepsebo og aggressive hvepse. Ekspert mener vi i år kan forvente 15 gange flere hvepse end normalt.

Twitter Print

Hvepsenes optimale livsbetingelser

Den lange periode med vinterfrost efterfulgt af store mængder sol og varme har givet de danske hvepsearter de mest optimale livsbetingelser. Vejret har gjort, at mange hvepsedronninger er overlevet, og sommervarmen sørger for masser af føde til hvepsene. Mange hvepse lever af insekter, bl.a. lus og bladlus, som lever godt i varmt og tørt vejr, som det vi har i Danmark i øjeblikket.

Læs også: De bedste tricks til hjemmelavet æblemost

Kæmpe hvepseboer

Det betyder dog også, at der er masser af føde til, at hvepseboerne vokser sig  store. Hvepseboerne starter med at være på størrelse med en valnød, og vokser i løbet af sommeren i takt med at flere hvepse udklækkes og mere føde tilføres boerne.

Normalt når hvepseboerne sin maksimale størrelse i august måned og er på størrelse med en fodbold. Men ifølge Claus Schulz, som er formand for Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer, er hvepseboerne allerede nu nået en størrelse der svarer til en fodbold. Han forventer derfor, at hvepseboerne vil vokse sig dobbelt eller tre gange så store som en fodbold, hvis varmen fortsætter som hidtil. Det fortæller han til Politiken.

Læs også: Hop sikkert på trampolinen

Hvepsene bliver aggressive

Ifølge naturvejleder Stephan Springborg fra Naturstyrelsen, er der 10 gange flere hvepseboer end hvad vi normalt ser. Derudover er hvepseboerne altså også større end normalt. Som konsekvens mener Stephan Springborg at vi vil se omkring 15 gange så mange hvepse i år, sammenlignet med tidligere.

Læs også: Sådan bekæmper du jordhvepse, og sådan fjerner du deres bo

Når hvepseboet bryder sammen i forbindelse med, at hvepsedronning dør i august eller start september, vil hvepsene begynde at blive krigeriske. Hvepsene har ikke noget hjem og vil derfor begynde at invaderer vores mad, særligt søde sager i form af syltetøj og wienerbrød. Hvepsene bliver nærgående og aggressive og kan stikke, selv om du sidder helt stille.  Det kan derfor blive en alvorlig situation for dem der er allergiske overfor hvepsestik. 

Du kan læse om tricks til hvordan du får hvepsene til at flygte fra dit hjem her. 

Twitter Print

Mest læste artikler