Forestil dig at vågne op, mens du klamrer dig fast til toppen af et svajende græsstrå højt over jorden uden helt at vide, hvordan du er havnet der. Det er virkeligheden for myrer, der inficeres med den lille parasit leverikte, der findes i Danmark.
Leverikten har en nærmest vanvittigt udtænkt livcyklus, som starter med, at parasitten overtager en myres hjerne og gør den til en slags zombiemyre. Herefter får parasitten den sagesløse myre til at kravle op i toppen af et græsstrå og låse sine kæber fast om strået. Her vil parasitten vente på, at myren får dem indenfor i deres næste vært – græsædende dyr som hjorte og køer.
Ved at overvåge zombiemyrer over en længere periode har forskere fra Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet tilmed opdaget, at parasittens kontrol med myren er mere udspekuleret end først antaget. Den får nemlig også myren til at kravle ned igen, når det bliver for varmt.
Forskerne har undersøgt parasitten ved at mærke flere hundrede inficerede myrer i Bidstrupskovene nær Roskilde. På den måde har de været i stand til at observere deres adfærd i forhold til lys, luftfugtighed, tid på dagen og temperatur. Forskerne så myrer udvise denne zombie-adfærd i flere måneder af gangen, hvor de kravlede op og ned ad græsstrå for at blive spist af skovens hjorte.
Den lille leverikte er udbredt i Danmark, Europa og andre tempererede steder i verden.
Zombie-parasittens livscyklus
- Zombie-myren: Leverikten inficerer en myre og får den til at sætte sig fast i et græsstrå, så den næste vært, køer, får, hjorte og andre græsædere spiser den.
- Græsæderen: Køer, hjorte eller får kommer til at spise myren, som sidder fast på græsstrået og bliver dermed inficeret med leverikterne. Leverikterne finder herefter vej ind i leveren, hvor den suger blod og udvikler sig til en voksen ikte, der begynder at lægge æg, som udskilles med værtsdyrets afføring.
- Sneglen: Når æggene er kommet ud med afføringen ligger de på jorden og venter på, at der kommer en sulten snegl forbi. Inde i sneglen udvikler æggene sig til haleikter og mangedobler sit antal til flere tusinde.
- Slimbolden: For at komme ud af sneglen og videre til deres næste vært får haleikterne sneglen til at hoste dem op i en klump slim, som myrer spiser. Ringen kan dermed fortsætte.
Kilde: Københavns Universitet – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
