Gåsebiller – sådan bekæmper du dem

Mange haveejere er plaget af gåsebiller i græsplænen. Gåsebillerne og deres larver lever særligt godt i let eller sandet jord. Men også i haver med andre jordbundsforhold kan gåsebillerne og deres larver volde store problemer. Problemerne opstår primært på steder, hvor jorden hurtig bliver tør, hvilket især sker i den vestlige del af Jylland. 

Det er ikke de voksne gåsebiller, som udgør det store problem for græsplænen – men derimod deres larver. Gåsebillelarverne lever nemlig af at spise græsrødderne.

Bliver din græsplæne angrebet af gåsebillelarver, skal du sørge for at forbedre jorden, så den bedre kan holde på vandet. Midlet er kompost – og gerne lidt mere år efter år.

Læs også: Gåsebiller kan ødelægge græsplæner

Gør plænen mere fugtig

Gåsebiller og deres larver bryder sig ikke om fugtig jord, så det handler om at gøre jorden klar til at optage og holde på fugten, hvilket sandet jord ikke er optimalt til. Men tilfører du din sandede jord en topdressing af kompost – et par centimeter – hvert år, så opbygger du et muldlag, der med tiden kan holde på fugten, og som derfor bliver mindre attraktivt for gåsebillerne.

Er din græsplæne præget af gåsebiller, kan du ganske simpelt komme af med dem ved at sætte en hvid skål eller fad med lav kant forskellige steder på græsplænen. Fyld skålen eller fadet med vand, således gåsebillerne kan drukne heri.

  

Som bonus oven på denne behandling vil græsset i øvrigt også trives bedre, og det vil ikke blive så hurtigt gult i perioder med begrænset nedbør. Der fås dog også nematoder, som kan udvandes og stoppe slemme angreb, men det sikreste er at forebygge.

Der findes også en virksom gift, men den kræver professionel assistance, da den ikke må håndteres af private.

  

Gåsebille (Phyllopertha horticola).

En gåsebille fylder ikke meget i landskabet. Den er kun omkring en centimeter lang. Det er en håret bille med rød- eller gulbrune dækvinger. Dele af den øvrige krop har en grønlig eller blålig metalglans. 

  

Gåsebillerne dukker op på varme dage i maj og juni. Efter parringen graver hunnen sig ned og lægger sine æg. Det er disse æg, der kan drive haveejere til vanvid, når de med tiden bliver til larver. 

Græsbillernes larver har en forkærlighed for fine græsrødder. Bevares – de spiser også dødt organisk materiale, og det skal de være velkommen til. Sådan en hel sommers gnaven på græsplænens rødder kan dog resultere i store områder med dødt og vissent græs, og det er grunden til gåsebillernes dårlige omdømme.

  

Hvis de måder at bekæmpe gåsebillernes larver på, som vi har beskrevet på denne side, ikke fungerer, så bør det være en trøst for haveejere med kærlighed til deres græsplæner, at de har mange allierede blandt naturens vilde dyr. Der er mange forskellige fugle, der spiser gåsebillerne og deres larver, ligesom ræve, pindsvin og spidsmus også gerne spiser gåsebiller og deres afkom. 

Gåsebillernes larver (Flickr, Richard Toller)