Geniale tricks: Få farlige hvepse til at flygte fra dit hjem

Almindeligt postevand, rødt kød og brændende kaffe … her er de hvepseskræmmere, du ikke har hørt om. Og så bringer vi naturligvis alle de andre råd mod hvepse, der stadig virker …

Hvepsebo skal fjernes senest i juni

Hvepsesæsonen er på sit højeste nu, og det er på tid at fjerne eventuelle hvepsebo, som generer tæt på huset og haven. Insektboligerne har ikke vokset sig store endnu, og et koldt forår har måske også forsinket processen. Med andre ord – du kan stadig nå det.
Hvepse flytter typisk ind i huller i mure, under tagudhæng eller i et træ. Det er nogle seje bæster, som kan grave sig ind i murværk og træ, og derfor er det ikke kun dig selv, som kan tage skade af hvepsehæren.

Pas på – hvepse er farlige for allergikere

Det kan dog være farligt at fjerne et hvepsebo. Du skal rykke ind om aftnen eller om natten, hvor insekterne faktisk sover, eller du skal få professionel hjælp. Det sidste koster mellem 500 og 1000 kroner og afhænger af placeringen af hvepseboet.
Hvis du eller nogen i din familie er allergisk overfor hvepsebid, er det ekstra vigtigt at være varsom med de hidsige små bæster.

En sværm af aggressive hvepse er farlige for et lille barn, ligesom en allergisk voksen også kan få alvorlige problemer ved et større angreb. Hvepse er mere aggressive og pågående i højsommeren og tidligt på efteråret, hvor de er færdige med at arbejde for larverne og bare skal bekymre sig om sig selv. Så er de sultne og tiltrækkes af søde sager på jeres terrassebord. 

Tricks mod hvepse, du ikke har hørt om før

  • Placér en tallerken med kaffegrums på terrassebordet og sæt ild til! Kaffen brænder langsomt og afgiver et lugt, som hvepse hader.
  • Biavlere har opdaget, at nellikeolie på hænderne frastøder bier, og dette trick er sikkert også gavnligt i forhold til hvepse.
  • Benzin og petroleum er også kraftige lugte, der får hvepse og andre insekter til at pakke sammen.
  • Vand! Hav en vandforstøver klar på terrassen og sprøjt løs på hvepsene. De tror, det regner, og søger tilbage til boet.
  • Kød! Et stykke rødt kød placeres i en hvepsefælde, og proteinerne tiltrækker insekterne.

Den mest effektive hvepsefælde (Kilde: Samvirke)

  • Skær toppen af en halvanden liters sodavandsflaske. 

  • Læg madding i bunden af flasken – det kan være kød eller noget sødt, fx syltetøj eller en bananskræl.

  • Hæld lidt vand i bunden sammen med et par dråber opvaskemiddel. Opvaskemidlet bryder vandets overfladespænding, så hvepsene drukner hurtigere.
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler