Oversigt – alt du skal vide om mosegrisen
Hvad er en mosegris?
Hvordan ser en mosegris ud?
Hvor lever mosegrise?
Hvad spiser mosegrise?
Hvor hurtigt formerer mosegrisen sig?
Hvad er forskellen på mosegrise og muldvarpe?
Hvorfor bekæmper mange haveejere mosegrisen?
Bekæmpelse af mosegrise
Du må ikke bekæmpe mosegrise med gift
Fælder er det mest effektive
Sådan placerer du muldvarpesaksen
Rotteklapfælden fanger også mosegrise
Få naboen til at hjælpe
Alliér dig med mosegrisens naturlige fjende
Kontakt kommunen
Hvad er en mosegris?
Umiddelbart kunne man forledes til at tro, at mosegrisen er en rotte, eftersom den også går under navnet vandrotte. Men faktisk er mosegrisen en såkaldt studsmus – og den er dermed en del af en gruppe af gnavere, kendt som hamsterfamilien.
Læs også: Sådan undgår du skægkræ
Hvordan ser en mosegris ud?
Mosegrisen er en pelsklædt lille gnaver, som er mørkebrun på oversiden og gråhvid eller lysebrun på maven. Dens hoved er forholdsvist bredt, mens snuden er kort og øjnene små. Benene er ligeledes korte, og når mosegrisen hviler sig, kan det være svært at få øje på dem. Det kan dog også have noget at gøre med, at gnaveren er en langhåret type, hvor selv halen er behåret.
Mosegrisen vejer 200 til 300 gram – eller næsten det samme som en pakke hakket oksekød. Op til 20 centimeter kan mosegrisen blive – og det er vel at mærke uden, at halen er talt med. Halen i sig selv måler 10 til 15 centimeter. Det gør mosegrisen til den største vildtlevende gnaver i Danmark.
Hvor lever mosegrise?
Mosegrisen trives bedst nær vandløb, søer og moser med nogenlunde konstant vanddybde. I den fugtige jord nær vandet graver den lange tunneller med hulrum, hvor den skjuler sine unger og sit forråd.
Mosegrisen kan dog også findes i mere tørre områder, ligesom nogle mosegrise foretrækker at bo nær vandet om sommeren og i mere tør jord om vinteren.
Gnaveren er udbredt i det meste af Danmark, men en række øer har den dog ikke fundet vej til. Anholt, Læsø, Samsø og Bornholm ligger eksempelvis for langt fra fastlandet til, at dyret kan svømme derover. Lolland, Falster og Møn har mosegrisene heller ikke fundet vej til, men her er det formentlig ikke afstanden, der er problemet. Det er sandsynligvis den stærke strøm i Storstømmen, som forhindrer dem i at krydse farvandet.
Læs også: Husbukke – skadedyrene som spiser dit hus op indefra
Læs også: Liljekonval – Den giftige plante med de klokkeformede blomster
Mosegrisen foretrækker at bo tæt på vandet.
Hvad spiser mosegrise?
Mosegrisen spiser mest grønne plantedele som græs, urter, rødder, frø og frugter. Kartofler, gulerødder, rødder, og diverse løg spiser den også, ligesom den til tider også kaster sig over snegle og muslinger. Frugttræernes rødder er særligt eftertragtede blandt mosegrisene, og de kan ødelægge hele rodsystemet på et træ, som er op til 10-15 år gammel. Mosegrisen er derfor med god grund en frygtet gæst i haven.
I løbet af sensommeren og efteråret er mosegrisen særligt aktiv, eftersom den skal samle et stort vinterforråd ind, så den ikke behøver at forlade sine lune tunneller, når kulden kommer. Især rødder, nødder, kartofler, løg og frø gemmer den til den kommende vinter, hvor den dækker sine huller til og derefter lever af sit forråd, indtil foråret kommer.
Hvor hurtigt formerer mosegrisen sig?
Mosegrisen får årligt cirka 20 unger fordelt på 4-5 kuld fra marts til november. Hunnen er drægtig i tre uger, og allerede kort efter fødslen er hun klar til at parre sig igen. Ungerne er kønsmodne, når de er cirka to måneder gamle, hvilket betyder, at de kan nå at blive forældre samme år, de er blevet født. Det, der begyndte som en enkelt mosegris, kan dermed udvikle sig til en hel koloni i løbet af meget kort tid. Også derfor kan det være en god idé at begynde bekæmpelsen hurtigt, hvis du opdager, at en mosegris har taget bo i din græsplæne.
Mosegrisene formerer sig lynhurtigt.
Hvad er forskellen på mosegrise og muldvarpe?
Muldvarpen har en mere spids snude i forhold til mosegrisen, ligesom den også har større poter. Du skal dog ikke regne med, at du som i en skønhedskonkurrence kan sætte dyrene op over for hinanden, så du stille og roligt kan vurdere, hvad der har invaderet din have. Dertil er dyrene for sky. Muldvarpen kommer eksempelvis kun op til overfladen om natten.
Heller ikke skuddene er til den store hjælp, eftersom mosegrisens og muldvarpens skud stort set ligner hinanden. Dog er der den forskel, at muldvarpen lukker hullerne efter sig, mens mosegrisene efterlader dem åbne. Men selv her skal du være varsom med at fælde dom, for i haver, der i mange år har været beboet af en tunnelgravende fætter, kan jordbunden være så mineret af gange, at nyankomne dyr slet ikke behøver at grave yderligere. Gangsystemerne står klar til indflytning, så undertiden kan en muldvarp eller en mosegris blot have overtaget de gamle tunneller, uden at du har bemærket det.
Det mest sikre tegn på, at en mosegris er på spil i din have, er, hvis du finder planter eller rødder, der er gnavet i. Muldvarpen spiser nemlig regnorme og insekter, mens mosegrisen er en planteæder.
Læs også: Mår på loftet – sådan slipper du af med husmår
Læs også: Guldregn – sådan dyrker du guldregn som træ og busk
Muldvarpen og mosegrisen har mange ligheder, men er slet ikke ens.
Hvorfor bekæmper mange haveejere mosegrisen?
For en haveejer med ambitioner om en snorlige græsplæne, der er trimmet som en golfbane, er mosegrisen en frygtet modstander. Gnaveren minerer nemlig haven, mens dens skud og huller heller ikke pynter.
I en køkkenhave kan mosegrisen ligeledes ødelægge hele årets havearbejde, hvis den først går på rov i radiserne og i gulerødderne. Du kan for eksempel risikere at høste, hvad du tror er en stor og sprød gulerod, men i virkeligheden er en afgnavet vækst. Ligesom mosegrisen også kan ødelægge de blomsterløg, som du så møgsomt har lagt.
Disse skader er dog ikke så slemme, som hvis mosegrisen får smag for dit frugttræ. På ganske kort tid kan den således ødelægge over et årtis pasning og nænsom pleje, hvis den først begynder at gnave i frugttræets rødder. Den kan således bide rødderne helt over og dermed potentielt slå træet ihjel.
Bekæmpelse af mosegrise
Bekæmpelse af mosegrise med gift?
Måske har en venlig nabo fortalt dig, at gas og sågar rådne fisk er et effektivt våben til at bekæmpe mosegrise. Det hører dog til undtagelsen, at det rent faktisk virker. Mosegrisen er nemlig smart nok til at forsegle de gange, som er fyldt med gas.
Du skal heller ikke forsøge at bekæmpe mosegrisen med gift. Privatpersoner har nemlig slet ikke lov til at håndtere de farlige giftgasser, som ikke bare er ekstremt sundhedsskadelige, men også kan slå børn og kæledyr ihjel. Kun autoriserede personer som professionelle skadedyrsbekæmpere må bekæmpe mosegrise med gift – og selv de er underlagt strenge sikkerhedskrav, som forhindrer dem i at bruge giften, hvis der for eksempel er for kort afstand til nabohuset.
Fælder er det mest effektive
Brug af fælder er til gengæld en effektiv bekæmpelsesmetode, som må anvendes af alle. Der findes flere forskellige typer, men den enkleste og mest effektive fælde er en kraftig muldvarpesaks, som også er effektiv til fangst af mosegrise, hvis den sættes korrekt.
Muldvarpesakse og rotteklapfælder er gode til at fange mosegrise.
Sådan placerer du muldvarpesaksen
Fælden sættes i en af mosegrisens tunneller, således at dyret ikke kan undgå at passere uden at skubbe til udløseren i midten. Det er lettest at finde en velegnet gang, hvis du leder mellem to skud. Ellers kan du med en planteske grave ned i et skud, til du støder på den vandrette gang, som kan ligge ret dybt. Det er meget vigtigt, at fælden placeres i en vandret gang, eftersom den i en skrå gang sandsynligvis blot vil blive udløst af den jord, som mosegrisen skubber op.
Når den vandrette gang er fundet, anbringer du sakse-fælden, så der er helt fri passage på begge sider. Tryk gerne tunnellens bund helt fast, så dyret ikke graver sig under udløseren. De fire “ben” sikrer, at saksen står stabilt. Når fælden er sat, skjuler du den og hullet med en omvendt urtepotte, så mosegrisen ikke mærker træk i gangen.
Det er desuden en rigtig god idé at sætte adskillige fælder op. Med fordel kan du for eksempel placere to fælder på hver sin side af et hul, så mosegrisen ikke kan undgå at gå i saksen.
Brug haveslangen til at spotte mosegrisen
Med en haveslange kan du flytte jorden fra mosegrisens skud tilbage i gangene. Det får ganske vist ikke mosegrisen til at flytte ud af din have, men du får lettere ved at se, i hvilken del af haven den er aktiv, eftersom den her skubber jorden op igen, og hvor du altså med fordel kan sætte fælderne. Desuden vil du hurtigere opdage, når en ny mosegris flytter ind i haven.
Rotteklapfælden fanger også mosegrise
Rotteklapfælden er i virkeligheden blot en forstørret musefælde. Den er imidlertid også effektiv i forhold til at bekæmpe mosegrise. Med lidt lokkemad som mosegrisen godt kan lide – for eksempel små stykker kartofler og gulerødder – kan du med lidt held fange den i fælden. Grav et hul ned til mosegrisens gange, og placér fælden der. Afskærm derefter åbningen med en omvendt urtepotte, både så mosegrisen ikke fatter mistanke og andre dyr ikke får snuden i klemme. Igen er det en rigtig god idé opstille flere fælder, eftersom det øger sandsynligheden for gevinst.
Få naboerne til at hjælpe
Mosegrisen kender ikke til hegnsloven og breder gerne sine gange under adskillige villahaver. Det er derfor en fordel at alliere sig med dine naboer eller grundejerforeningen, så I i fællesskab kan bekæmpe mosegrisen og redde jeres frugttræer og græsplæner.
Alliér dig med mosegrisens naturlige fjende
Lækat, ilder, rørhøg, musvåge og ræv er blandt de rovdyr, der elsker at spise mosegrise. Det er dog ikke specielt sandsynligt at du skulle have et af de kræ som kæledyr. En ganske almindelig huskat kan imidlertid også gøre underværker i bekæmpelsen af mosegrise. Så hvis du har problemer med mosegrise, bør du måske overveje at anskaffe dig en kat, der naturligt kan holde bestanden nede.
Katten spiser hellere end gerne en lille mosegris.
Kontakt eventuelt kommunen
Hvis intet virker, og mosegrisene bliver ved med at komme tilbage, kan du kontakte kommunen. Kommunen har dog ikke pligt til at bekæmpe dem. Du kan derfor blive pålagt et bekæmpelseshonorar for kommunens hjælp.
Kilder:
