Der er skadedyr i enhver have, det kan ikke undgås, men jeg er stærk modstander af at bruge kemiske midler til bekæmpelse. Jeg foretrækker absolut at dyrke med diversitet og at styrke jordens sundhedstilstand.
For alle de almindelige skadedyr, der her er nævnt, findes der et effektivt alternativ til kemiske midler.
Bladlus
Bladlus går ofte efter den friske vækst. Hestebønner er nærmest magneter for den sorte bladlus, så angreb kan forebygges ved at knibe topskuddene, når planten begynder at blomstre. Nogle få bladlus gør ingen skade, men hvis planten er dækket, så spul dem af med en kraftig vandstråle.
Det kan også være nødvendigt at fjerne den værst angrebne plante og pille bladlus i det tidlige forår, men når de naturlige fjender, fx mariehønens larver, tiltager i antal, falder antallet af bladlus. Et lille område med brændenælder vil narre bladlusene væk fra hestebønnerne og vil også tiltrække mariehøns.
Jordloppe
Om foråret, specielt hvis det er tørt, kan jordlopperne holde fest på kålafgrøderne. De laver huller i bladene og bremser dermed væksten. Det er også min erfaring, at jordlopperne kan svække ellers hårdføre planter, der udsættes for frost i det sene forår.
Forebyg angreb ved at dække kål sået på friland med fint insektnet, indtil planterne er 7-10 cm høje, og hold planterne godt vandet i tørre perioder.
Det kan også anbefales at forspire kål i såbakker under dække og plante dem ud, når de har fire-fem ægte blade. Efterhånden som småplanterne vokser til, bliver de bedre i stand til at modstå angreb fra jordlopper, som får begrænset eller ingen betydning for høsten.
Gulerodsflue
Gulerodsfluens ødelæggende larver borer gange i guleroden, og skaden ses, når guleroden trækkes op. Der er to måder at forebygge på, og det letteste er at vælge sorter, der er resistente over for angreb, fx ‘Flyaway’. Den anden mulighed er at sætte et 60 cm højt hegn af fintmasket net omkring gulerødderne. Det forhindrer gulerodsfluen, der flyver lavt, i at komme til gulerødderne.
Lille kålflue
Den lille kålflues larver lever på kålplanternes rødder og kan let dræbe unge planter. En effektiv og gratis gør-det-selv-løsning er at lave “kraver” af gummi fra gamle gummistøvler. Kraven forhindrer den voksne kålfluehun i at lægge æg ved roden af stilken.
Skær cirkler (ca. 15-20 cm i diameter) ud af gamle gummistøvler, lav et lille hul i midten og en slids fra hullet til den yderste kant. Når du planter kålplanterne ud, placerer du kraven omkring den nederste del af kålplantens stilk. Som alternativ kan du på nettet købe en portion “cabbage collars” fremstillet til formålet.
Porremøl
Porremøl laver gange i blade, stængler og knolde hos planter af løgfamilien og kan anrette stor skade, som efterfølgende udsætter planten for sygdomme, især råd. Den eneste måde at forebygge på er at dække afgrøderne med net i de perioder, hvor hunfluen lægger æg. Det sker tidligt på foråret og igen om efteråret.
Kålsommerfugl
Der er to forskellige kålsommerfugle. Den store lægger sine æg i hobe, og æggene udvikles til gulgrønne larver med sorte pletter. Den lille kålsommerfugl lægger sine æg enkeltvis, og larverne er lysegrønne.
Du kan vælge at dyrke kål under net, men sørg for, at bladene ikke berører nettet, ellers vil sommerfuglene bare lægge deres æg gennem nettet. Jeg foretrækker at holde øje med mine kålplanter, ødelægge æggene mellem fingrene og fjerne larverne, når jeg ser dem. Det ser ud til at virke, for kålsommerfuglene forårsager mindre og mindre skade år for år.
Mus og mosegrise
Disse små sultne pattedyr kan forårsage stor skade ved at småspise af udplantningsplanter – især når de vokser under dække – og æde nysåede ærter og bønner. De har virkelig talent for at finde frøene, uanset om de er sået i såbakker eller i højbede.
Når jeg sår ærter og bønner i celler, sætter jeg såbakkerne på den øverste hylde i mit drivhus for at gøre adgangen så vanskelig som mulig for disse små, kloge væsener. I særligt problematiske år har de gnavet skuddene af småplanterne og endda skadet potter og dug.
Hvis du oplever, at mus og mosegrise er ved at blive et problem, der ikke kan styres, er løsningen at bruge fælder med lokkemad. Mine mus og mosegrise er særligt glade for Nutella og peanutbutter.
Dræbersnegle og andre skadelige snegle
Efter min mening bliver der brugt alt for meget krudt på at jagte dræbersnegle og for lidt på at forhindre dem og andre skadelige snegle adgang til vores afgrøder. Hvis du bruger de følgende råd, vil du hurtigt se en nedgang i antallet af uønskede snegle.
1. Gemmesteder:
Dræbersnegle – og andre snegle – har foretrukne gemmesteder: i langt græs, under krukker, træ og sten. Så en mulighed er jo at mindske antallet af gemmesteder. Klip græsset rundt om bedene så kort som muligt, sørg for at samle træstykker og sten op, og hold gangene i køkkenhaven rene.
2. Lav barrierer:
Det kan hjælpe at lave en barriere, som dræbersneglene har svært ved at passere. Uld er et fantastisk naturprodukt og fungerer glimrende som barriere, når det bruges som jorddække omkring planterne – de slimede væsener kan ikke lide strukturen. Så udnyt det, hvis du har adgang til uld, fx fra nyklippede får.
Stikkende smågrene kan også bruges som barriere. Læg smågrene fra planter som tornblad og brombær på jorden til afskrækkelse. Det holder ikke alle dræbersnegle væk, men det hjælper til at reducere skaden, og så er det gratis.
3. Udplantningstidspunkt:
Når det overhovedet kan lade sig gøre, forspirer jeg i såbakker og lader planterne gro til en passende størrelse, før jeg planter dem ud. En større plante overlever langt bedre et angreb fra en dræbersnegl end en lille plante. Dræbersnegle synes også at foretrække de små planter.
Teksten er et uddrag af bogen ‘Grønsagsbogen – dyrk, høst, nyd’ af Huw Richards, som er udgivet på forlaget Koustrup & Co.
